Udenrigsministeriet suspenderer omstridt praksis for våbeneksport

Proceduren for tilladelser til eksport af militært udstyr til Israels F-35-kampfly strammes.

Det skriver Information og mediet Danwatch.

Beslutningen kommer, efter at de to medier gennem flere måneder har afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israels kampfly uden om de danske myndigheders normale kontrolprocedure, og hvordan Israel i øjeblikket benytter flyene i forbindelse med krigen i Gaza.

F-35-programmet har siden 2013 været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at Udenrigsministeriet undlader at foretage en konkret vurdering af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, før der gives eksporttilladelse, sådan som det ellers er normal praksis i andre sager om militær eksport.

I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til de amerikanske myndigheders beslutninger om, hvem udstyret kan sælges til.

Det er nu "midlertidigt" lavet om, så Udenrigsministeriet fremover vil foretage en vurdering af "konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark", oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et svar til Folketinget.

Den lempelige praksis har gennem det seneste år fået hård kritik af juridiske eksperter, der mener, at den er i strid med internationale regler for våbeneksport, som Danmark er bundet af.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange afvist kritikken. Men nu er det altså alligevel endt med et kursskifte.

Beslutningen er truffet efter en dom fra den hollandske landsret, der i februar kendte Hollands eksport af dele til Israels F-35-kampfly ulovlig, fremgår det af svaret fra Lars Løkke Rasmussen.

Domstolen konkluderede, at der er en "klar risiko" for, at Israel kan benytte udstyret til at begå krigsforbrydelser i Gaza, og beordrede på den baggrund Hollands eksport stoppet. Den hollandske regering har anket dommen, men foreløbig er eksporten sat i stå.

Information og Danwatch har forgæves forsøgt at få svar fra regeringen på, hvilke konsekvenser de danske myndigheders nye praksis forventes at få – og om den på nuværende tidspunkt har ført til afslag eller negative forhåndstilkendegivelser til danske virksomheder.

/ritzau/