To procent flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Socialministeren påpeger, at broen mellem uddannelse og arbejde skal styrkes for at få flere i arbejde.

Derfor skal 15.000 flere personer med handicap være i beskæftigelse inden 2030, hvilket svarer til en stigning på 2,5 procent over fem år, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal en række initiativer fra en ny handleplan gøre til virkelighed.

- Jeg synes, at en stigning på 2,5 procent over de næste fem år er et fornuftigt måltal, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau og tilføjer:

- Vi ser desværre, at der er rigtig mange personer med handicap, som gerne vil, men som ikke får gode nok muligheder til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hun mener, at den store ledighed blandt andet skyldes, at mange falder fra under uddannelse og i overgangen fra uddannelse til arbejde.

Derfor handler et af initiativerne om, at der skal skabes en mere fleksibel uddannelsesvej for unge med handicap.

Det skal gøres ved, at studerende, der modtager et handicaptillæg, modtager 12 ekstra SU-klip til videregående uddannelse og dermed får 70 klip i alt.

Det betyder helt konkret, at pædagogstuderende for eksempel kan planlægge at tage uddannelsen på 4,5 år frem for 3,5 år.

- Vi iværksætter syv nye initiativer, som skal afprøve nye veje ind på arbejdsmarkedet. En af dem er en ændring i SU-reformen, en anden er en styrkelse af isbryderordningen, fortæller socialministeren.

Nyuddannede med en funktionsnedsættelse har mulighed for at blive en del af isbryderordningen. Det er en særlig løntilskudsordning, hvor man kan få løntilskud på arbejdsmarkedet.

- Tidligere har det været sådan, at man kunne få det her løntilskud indtil to år efter endt uddannelse. Det, kan vi se, er for optimistisk. Derfor udvider vi ordningen til fire år i en forsøgsperiode på to år, siger hun.

Og det er nogle af de initiativer, socialministeren "håber", kan bidrage til, at flere med funktionsnedsættelse kommer ind på arbejdsmarkedet.

- For mig er det et klart mål, at hvis man kan, så skal man også have mulighed for at komme ind på vores arbejdsmarked eller tage en uddannelse. Og der er vi jo ikke endnu, siger hun.

Finn Amby er lektor ved VIA University College og forsker blandt andet i handicap og beskæftigelse.

Han mener umiddelbart ikke, at tallet på 2,5 procent er "ambitiøst nok".

Han forklarer samtidig, at det er svært at sætte et præcist måltal, hvis ikke man skelner mellem graden af handicap.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man var mere tydelig om, hvilken ambition man har, og hvad måltallet skal måles i forhold til. Nogle af initiativerne bliver noget løsrevet småtteri, som jeg kan være bange for ikke får den helt store effekt, siger han.

- Når det er sagt, så tror jeg, det er godt at fokusere på overgangen fra uddannelse til arbejde og udvide isbryderordningen, vurderer Finn Amby.

Pengene kommer fra reserven for social-, sundheds- og arbejdsmarkedet, som er afsat af aftalepartierne.

De består af regeringspartierne, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

/ritzau/