Styrelse: Problemulv skal være nær indhegning før den må skydes

En ulv skal ikke bare være en problemulv, før den må reguleres. Den skal også være nær sit gerningssted.

Den skal også være "bag et ulvesikkert hegn eller i nærheden af et ulvesikkert hegn efter et angreb" på husdyr.

Det skriver Jyllands-Posten, der har fået det ekstra krav oplyst af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er den ansvarlige myndighed for ulve i Danmark.

Samtidig skal der også være "fuld sikkerhed for, at der er tale om den rigtige ulv, før den skydes", oplyser styrelsen videre til avisen.

Og det gør opgaven svær, mener Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, som står for overvågningen af ulve i Danmark.

- Vilde dyr har ikke nummerplader. Så det vil være utroligt svært i praksis. Derfor er diskussionen om regulering af problemindivider, når det gælder husdyrangreb, mere teoretisk end praktisk, siger Peter Sunde til Jyllands-Posten.

I et uddybende svar oplyser kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Jens Skovager Østergaard til Ritzau, at "hvis man har haft angreb to gange bag et ulvesikkert hegn og oplever endnu et angreb, er det rimeligt at antage, at der er tale om den samme problemulv".

Jyllands-Posten fik oprindeligt oplyst af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at en problemulv skulle befinde sig inde i en indhegning med husdyr, før den måtte skydes.

Efterfølgende ændrede styrelsen formuleringen af kravet over for avisen, så ulven også kan befinde sig i nærheden af indhegningen.

Ifølge Jens Skovager Østergaard skyldes det, at en eventuel tilladelse til at skyde en ulv "vil blive givet til at skyde ulven inde i den ulvesikrede indhegning". Men at der kan være tilfælde, hvor hegnet eksempelvis er væltet.

- Det afgørende er, at man er helt sikker på, at den ulv, man skyder, rent faktisk er en problemulv.

En ulv kan blive stemplet som en problemulv af myndighederne, hvis den eksempelvis mangler instinktiv skyhed over for mennesker eller angriber husdyr bag ulvesikret hegn flere gange.

Der har gennem længere tid været politisk debat om den danske ulvebestand. Blandt andet efter der er i år blev registreret det første ulveangreb bag et ulvesikret hegn.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) vil gerne kunne regulere antallet af ulve i Danmark.

Men han er også låst af, at ulven er fredet i kraft af et EU-direktiv. Dermed skal et lands ulvebestand være levedygtig, før den må reguleres, og det er ikke tilfældet i Danmark.

En ulv kan dog reguleres i Danmark, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dispensation til det, fordi der er tale om en problemulv.

Men en sådan dispensation er aldrig blevet givet.

For nylig viste en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at fire ud af ti adspurgte - 41,6 procent - er bekymrede over ulven.

Til sammenligning udtrykte 35,4 procent af respondenterne bekymring, da de blev spurgt til det samme emne tilbage i 2018.

Antallet af ulve i Danmark er vokset år for år siden artens genindvandring for 13 år siden.

Aarhus Universitet oplyste for nylig i en pressemeddelelse, at antallet af ulve har nået "det hidtil højeste niveau i nyere tid".

Med en ny opgørelsesmetode skønnes der aktuelt at være 42 ulve - alle i Jylland.

/ritzau/