Støttepartier advarer regeringen mod aftalebrud om emballage

Regeringen vil ændre producenters betaling for emballage uden aftalepartiernes accept, hvilket kritiseres.

Enhedslisten, Alternativet og De Konservative advarer regeringen mod at ændre producenternes betaling for emballageaffald uden aftalepartiernes accept.

De tre partier er med i aftalen fra 2022 om det udvidede producentansvar. Nu kræver de forhandlinger, efter at klimaminister Samira Nawa (R) har varslet et lovforslag om et fast loft over producenternes betaling til kommunerne.

- Det betragter vi som et aftalebrud fra regeringens side, i og med at de ikke har sagt til os, at de opsiger aftalen, og de heller ikke har fået os med på en ny aftale.

- Det synes vi er rigtig kritisabelt, siger energi- og forsyningsordfører Lisbeth Torfing (EL).

Enhedslisten og Alternativet er parlamentarisk grundlag for regeringen, mens De Konservative sidder i opposition, og de er alle tre gået sammen om et fælles krav.

Ifølge partierne ændrer modellen, som blev præsenteret i februar, centrale dele af aftalen og kræver derfor deres accept.

Regeringens foreslåede model går ind og ændrer i kernen af aftalen uden at have forhørt sig først, lyder det fra partierne.

Der er varslet et lovforslag, men hvis regeringen går videre med det, vil aftalepartierne se det som "et klart aftalebrud og en de facto opsigelse af aftalen fra regeringens side".

Sammen kræver de nu, at regeringen indkalder aftalekredsen til forhandlinger om den fremtidige model for producentansvaret.

Til nytår udløber den midlertidige ordning, og inden da skal man have en ny på plads eller blive enige om at forlænge den nuværende.

Den tidligere regering indførte i 2025 et midlertidigt loft over producenternes gebyr til kommunerne, som står for affaldshåndtering. Kommunerne har fået dækket knap 63 procent af regningen, men forskellen mellem kommuner har været stor.

Producentansvaret betyder, at virksomhederne skal betale for håndteringen af det emballageaffald, deres produkter skaber. Det er et krav fra EU og blev indført i Danmark sidste år.

Loftet begrænser, hvor meget kommunerne kan opkræve hos producenterne. KL advarede i sit høringssvar til modellen i foråret om, at en del af udgifterne fra loftet risikerer at ende hos borgerne gennem affaldsgebyret.

Regeringen varslede derfor tirsdag i Børsen et lovforslag for et nyt fast loft for gebyret. Det skal erstatte den midlertidige løsning og fastsætter gebyret ud fra et gennemsnit over de 20 procent mest omkostningseffektive kommuner.

Forslaget har været sendt i høring, men har ikke været aftalt med aftalepartierne.

Enhedslisten frygter, at modellen vil gøre borgernes affaldsregning dyrere i især landdistrikterne.

- Den ser vi også nogle problemer i. Blandt andet vil den føre til en skæv fordeling mellem land og by, så vidt vi lige kan regne os frem til.

- Det kommer til at blive væsentlig mere, hvis man bor i et landdistrikt, end hvis man bor i en by. Og det synes vi er urimeligt, fordi det er ikke, fordi man bruger mere emballage, siger Lisbeth Torfing.

Udspillet fra februar beregner dog loftet inden for grupper af bykommuner, provinskommuner samt land- og økommuner.

Samira Nawa siger, at der - ikke mindst fra mange berørte virksomheder og kommuner - har været stor efterspørgsel på at vide, hvordan regeringen ser på udfordringerne med producentansvaret, og hvordan en løsning kan se ud.

- Det har vi nu fortalt, og mange aktører har heldigvis kvitteret for vores forslag, siger hun i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

- Jeg ser frem til snarest at drøfte det videre forløb med partierne, så vi sammen kan sikre, at grøn klimahandling og et stærkt erhvervsliv kan gå hånd i hånd.

RITZAU