Stemmeprocent ender som tredjehøjeste ved et EU-valg

10. JUN 2024 • 01:49ERHVERV/POLITIK

I 2019 slog stemmeprocent rekord med 66 procent. Ved søndagens valg ender den på 58,2 procent.

Med alle stemmer optalt ender stemmeprocenten ved valget til EU-Parlamentet på 58,2 procent.

Det viser data fra it-virksomheden KMD, der står for den officielle optælling af stemmerne.

Det er den tredjehøjeste valgdeltagelse ved et EU-valg.

Den højeste var i 2019, hvor 66,1 procent af vælgerne stemte.

Den næsthøjeste var i 2009, hvor stemmeprocenten landede på 59,5 procent.

Ifølge valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er faldet fra 2019 til i år "skidt, men bedre end forventet og komparativt godt". Det skriver han på den sociale platform X.

Forud for valgdagen søndag sagde valgforskeren, at det ville komme bag på ham, hvis rekorden blev slået.

Han forventede faktisk en markant lavere valgdeltagelse, lød det søndag morgen, inden valgstederne åbnede.

- Mit bedste bud er, at vi ender med en stemmeprocent omkring de 50, lød det.

- Det seneste valg (i 2019, red.) faldt sammen med en stor mobilisering på klima og med et folketingsvalg kort tid efter, som nok var den største årsag til, at stemmeprocenten nåede så højt op.

- På samme måde har vi tidligere haft EU-parlamentsvalg, der faldt sammen med afstemninger om patentdomstolen og tronfølgeloven, som også øgede interessen.

Denne gang skulle EU-valget dog stå på egne ben, påpegede Kasper Møller Hansen.

Natten til mandag står det klart, at det altså har resulteret i en endelig stemmeprocent på 58,2 procent.

Valgdeltagelsen i Danmark lå ved de første seks valg til EU-Parlamentet på omkring 50 procent.

I 2009 steg stemmeprocenten til 59,5 procent, og i 2014 lå den på 56,3 procent.

Ved valgene i 2009 og 2014 blev der samtidig afholdt folkeafstemning om henholdsvis tronfølgeloven og Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol.

I 2019 stemte 66,1 procent af vælgerne, hvilket altså er det højeste.

Valgret til EU-Parlamentet har i Danmark enhver, der er fyldt 18 år, og som herudover har dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark eller i et af de øvrige EU-lande eller er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT