SF vil vende tendens og sikre at ingen går glip af lejrskole

Færre og færre elever i folkeskolen kommer på lejrskole, men det går ud over fællesskabet, mener SF.

Færre og færre elever kommer på lejrskole viser rejsetal fra DSB's ordning for skolerejser, men det bør ikke være sådan ifølge SF, som onsdag mødes til sommergruppemøde i Rørvig.

- At gå i folkeskole kræver også, at man kender hinanden på kryds og tværs af en klasse.

- Man lærer at være sammen socialt på tværs, men man lærer også at forstå naturen. Man lærer matematik på en anden måde, end man gør, når man sidder bag et skrivebord, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr om at være på lejrskole.

Der er afsat 150 millioner kroner årligt til forslaget, som er en del af partiets kommende folkeskoleudspil, der præsenteres senere. Pengene skal tages fra det økonomiske råderum, som er statens ventede overskud, hvis prognoserne holder.

Tal fra DSB viser ifølge et folketingssvar, at 19.650 færre folkeskoleelever var afsted på lejrskole i 2024 end i 2022. I 2024 var tallet godt 157.200, mens knap 177.000 var afsted i 2022.

Antallet af elever er dog også faldet de seneste år.

Når kommunernes økonomi er presset, er det ifølge SF ofte lejrskolerne, der bliver skåret ned på eller skrottet helt. Der findes dog ikke tal for, hvor mange klasser der helt må undvære lejrskoler.

Med lærermangel og stigende udgifter til inklusion er der dog også andre ting i folkeskolen, som kræver opmærksomhed. Det ene udelukker ikke det andet ifølge SF.

- Vi kommer også til at prioritere andre ting i folkeskolen. Det her er en del af noget, der kommer løbende hen over det næste halve år, fordi vi godt ved, at folkeskolen generelt skal prioriteres højere, og det er vigtigt for SF, siger Pia Olsen Dyhr.

De sidste år har regeringen indgået økonomiske aftaler med kommunerne, som får et større løft end tidligere. Men SF-formanden tror fortsat, at mange kommuner sparer.

- Det er ikke sådan, at det er blevet honning og chokolade det hele. Der er faktisk hele tiden spareøvelse og noget af det, man kan mærke igen og igen, det er, at de sparer på folkeskolen, siger Pia Olsen Dyhr.

Politikere har flere gange tidligere sat penge af til bestemte tiltag i folkeskolen, hvorefter nogle kommuner med trængte budgetter har omprioriteret. Derfor er det en udfordring at binde pengene til det, politikerne vil.

- Vi har i hvert fald lært af erfaring, at når vi bare sætter penge af til skolen og til kommunerne, så får vi ikke altid det ud af det, vi gerne vil have.

- Den her pulje penge skal bruges til lejrskoler, og det skal kommunerne lægge hånden på kogepladen på, siger Pia Olsen Dyhr, som mener at kommunerne ellers skal betale pengene tilbage.

/ritzau/