PORTRÆT: Hun udløste valget men endte selv med at få sparket

Sofie Carsten Nielsen har stort set været usynlig i dansk politik siden valget, og nu smutter hun til DI.

Ikke fra den ene dag til den anden, men der blev givet en deadline på flere måneder.

Dermed var Sofie Carsten Nielsen de facto skyld i, at statsminister Mette Frederiksen (S) trykkede på valgknappen, og at vælgerne skulle til folketingsvalg 1. november.

Sofie Carsten Nielsen, som nu forlader dansk politik til fordel for et job hos Dansk Industri, var træt af den "magtfuldkomne" S-regering. Især efter minksagen, hvor regeringens ageren fik kritik.

Nu skulle der ske noget nyt i dansk politik. Anført af De Radikale. Der skulle være en regering hen over den politiske midte med partier fra både rød og blå blok og med De Radikale som limen til at holde det hele sammen i en sådan regering.

Faktum er, at vælgerne gav De Radikale en lang næse. Partiet gik fra 16 til 7 mandater. Og blot 2467 vælgere i Københavns Omegns Storkreds satte kryds personligt ved Sofie Carsten Nielsen. Hun var den partileder, der fik færrest stemmer.

Konsekvensen tog hun straks. Dagen efter valget, altså 2. november, valgte Sofie Carsten Nielsen at trække sig som politisk leder. Allerede inden de personlige stemmer var talt helt op.

- Vælgernes stemmer vil noget andet. Det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder, sagde hun blandt andet.

Efter lange regeringsforhandlinger endte det ellers med en regering hen over den politiske midte, som De Radikale ønskede sig. Bare uden De Radikale. Men med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. De Radikale er i dag efterladt på sidelinjen.

Sofie Carsten Nielsen har efter valget været så godt som usynlig i dansk politik.

Usynlig var hun ikke i oktober 2020, da den tidligere minister på spektakulær vis blev politisk leder for De Radikale efter et kampvalg mod Martin Lidegaard.

Sofie Carsten Carsten overtog posten som politisk leder, da De Radikale var i stor krise grundet Morten Østergaards - den daværende R-leders - krænkelsessager.

Han gik af, og hun overtog faklen som leder efter at have været partiets nummer to i hierarkiet i en række år. Sofie Carsten Nielsen indrømmede at have haft kendskab til Morten Østergaards sager, men blev altså alligevel valgt som leder af et flertal af De Radikales daværende folketingsgruppe.

Med stemmerne 12-4 blev hun valgt.

Dermed toppede hun en rejse, der begyndte, da hun i 2008 blev valgt til partiets spidskandidat til det forestående EU-parlamentsvalg.

Det var ikke tilfældigt, at EU blev vejen ind til toppen af dansk politik for Sofie Carsten Nielsen.

Hun har gået på samme eliteuniversitet i Belgien som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Og ikke ulig den tidligere statsminister gjorde Sofie Carsten Nielsen lynkarriere, da hun rettede fokus mod Folketinget.

For selv om hun ikke blev til EU-Parlamentet i 2009, kunne hun i stedet stille op til Folketingsvalget i 2011, hvor hun blev valgt ind.

Her fik hun hurtigt opbygget et cv, der ville gøre mange mere erfarne Christiansborg-kolleger misundelige.

Som 37-årig - og efter kun 14 måneder i Folketinget - blev hun gruppeformand for De Radikale. En post hun overtog efter Marianne Jelved.

Dermed var det Sofie Carsten Nielsen, der fik opgaven med at sørge for ro i gruppen og opbakning til den daværende SRSF-regerings politik.

Samtidig overtog hun posten som formand for finansudvalget i Folketinget efter Kristian Thulesen Dahl (DF) og den vigtige post som sit partis finansordfører. Dermed var hun hurtigt et muligt ministeremne i De Radikales folketingsgruppe.

Buddet kom, da SF trådte ud af regeringen og ministerkabalen skulle lægges på ny.

På den baggrund overtog Sofie Carsten Nielsen i februar 2014 posten som uddannelses- og forskningsminister

Efter valgnederlaget til SR-regeringen i 2015 blev Sofie Carsten Nielsen toer i hierarkiet hos De Radikale.

Derfor var det ingen overraskelse, at hun blev politisk leder tilbage i 2020. Ligesom det heller er en overraskelse, at hun nu takker af i dansk politik efter nedturen sidste år.

/ritzau/