OVERBLIK: Store bededag er blevet politisk kastebold

Syv år efter at store bededag blev afskaffet som en helligdag, kan den nu blive genindført i 2030.

Dermed er et nyt kapitel ved at blive skrevet i det årelange drama om helligdagen.

* Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.

* Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.

* En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.

* Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale.

* Det mødte hård kritik fra blandt andet fagbevægelsen, landets biskopper og oppositionen i Folketinget.

* En række partier forsøgte at få afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning, men det var SF og Liberal Alliance imod.

* Op til folketingsvalget i marts fremlagde en række partier et ønske om at genindføre store bededag. Kun de fire partier bag afskaffelsen var imod det.

* SF havde stillet som krav til en ny regering, at store bededag skulle genindføres.

* Partiet ser nu delvist ud til at have fået sin vilje over for Socialdemokratiet, Moderaterne og De Radikale.

* Flere medier erfarer således, at store bededag vil blive genindført som en helligdag i 2030, hvis der kan findes den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.

* En nylig måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau viser, at 40 procent erklærer sig "meget enig" eller "enig" i udsagnet om, at "en ny regering bør genindføre store bededag".

Kilder: Ritzau, TV 2 og DR.

/ritzau/