OVERBLIK: Sådan kommer en ny regering på plads

Ifølge Grundloven er det dronningen, der udnævner ministre, men i praksis er det statsministeren.

Der er et par formelle skridt, som regeringschefen skal tage, før den nye regering kan trække i arbejdstøjet.

I Danmark har der udviklet sig en klar praksis, når det gælder regeringsdannelse, blandt andet med udgangspunkt i, at Folketinget ikke først skal godkende en tiltrædende statsminister.

Grundlovens regler om regeringsdannelse er både enkle og klare:

* Hele processen frem til udnævnelse af en ny statsminister foregår på den afgående statsministers ansvar.

* Der må ikke udnævnes en statsminister, der må formodes hurtigt at blive mødt af et mistillidsvotum i Folketinget.

* Det er den tiltrædende statsminister, der udnævner sig selv og afskediger sin forgænger.

Når regeringen er klar, skal den tiltrædende statsminister orientere dronningen om resultatet af regeringsforhandlingerne.

* Dronningens rolle i forbindelse med regeringsdannelsen er kun af formel karakter, men majestæten skal orienteres om, hvilken regering der vil kunne dannes.

Da Mette Frederiksen efter folketingsvalget 5. juni 2019 dannede en rent socialdemokratisk regering, mødte hun 22 dage senere op på Amalienborg for med en kongelig resolution at præsentere dronningen for "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium":

* "Jeg tillader mig, i henhold til hvad jeg har haft den ære at redegøre for over for Deres Majestæt, at indstille: At det må behage Deres Majestæt at udnævne undertegnede forhenværende minister, medlem af Folketinget Mette Frederiksen til statsminister".

Samtidig blev dronningen på skrift præsenteret for de nye ministerier og ministre "i forventning om, at denne indstilling må vinde Deres Majestæts bifald". Herefter er den nye regering formelt på plads, når dronningen har givet sin underskrift.

Det er også praksis, at dronningen på Amalienborg modtager både de afgående og de nye ministre.

Ifølge Grundloven er det dronningen, der udnævner ministrene, men i praksis vælger statsministeren selv sine ministre.

En genvalgt statsminister benytter ofte et folketingsvalg til at justere ministerholdet og eventuelt tilpasse ministrenes områder, og det er naturligvis nødvendigt, når der denne gang bliver tale om en regering med tre partier.

Nogle ministerier lægges måske sammen, mens politikområder, som regeringen opfatter som særlig vigtige, kan få deres egen minister og ministerium.

Regeringens sammensætning vil også afspejle forholdet mellem de tre regeringspartier - både i antallet af ministerposter og med hensyn til, hvilke politikområder ministrene står i spidsen for.

Kilder: Statsministeriet, Folketinget, kongehuset og lex.dk.

/ritzau/