Offentligt deltidsansatte kan have penge til gode for overarbejde

4. FEB 2026 • 19:34ERHVERV/POLITIK

Arbejdsretten slår fast, at offentligt deltids- og fuldtidsansatte skal aflønnes lige ved mere arbejde.

Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal i udgangspunktet honoreres ens for timer, der ligger uden for normal arbejdstid.

Det fremgår af en kendelse fra Arbejdsretten, hvor faglige organisationer har ført en faglig voldgiftssag om deltidsansattes merarbejde på det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked.

Kendelsen betyder også, at offentligt ansatte på deltid kan have penge til gode, hvis de har haft merarbejde.

På nuværende tidspunkt tilsiger danske regler efter overenskomsten, at en deltidsarbejder først får overtidsbetaling, når vedkommende når op over fuld tid, normalt 37 timer.

EU-reglerne siger, at en deltidsarbejder skal have overtidsbetaling, når de arbejder over de timer, de er ansat til.

Hvis man eksempelvis som deltidsansat er ansat til 20 timer og har arbejdet flere timer end det, er det blevet takseret som merarbejde.

Men netop kendelsen fra Arbejdsretten onsdag fastslår, at de danske offentlige overenskomster ikke lever op til EU-reglerne på området.

Netop den afgørelse glæder de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som har rejst sagen og fået medhold.

Det siger formand Mona Striib i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer, at afgørelsen skal nærstuderes.

- Men det korte af det lange er, at der som udgangspunkt ikke må være forskel mellem offentligt ansatte på deltid og fuldtid, når de skal aflønnes for timer ud over deres normale arbejdstid, siger hun.

De faglige organisationer havde også rejst et krav ved den faglige voldgift om, at offentligt ansatte på deltid skulle have mulighed for efterbetaling, så man vil kunne få udbetalt forskelle mellem merarbejde og overarbejde på bagkant.

- Det er nu slået fast, at vores medlemmer kan have et økonomisk krav tilbage i tid for timer, hvor de som offentligt ansatte på deltid er blevet aflønnet for merarbejde, siger Mona Striib.

Hun tilføjer, at kendelsen nu betyder, at en lang række overenskomster skal rettes til, så de følger EU-reglerne.

Det arbejde går i gang nu i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster.

- Det bliver lidt af et hovedbrud, for selvom løn og arbejdstid lyder simpelt, så er det faktisk en kompleks størrelse. I Danmark er det et anliggende for parterne - sådan er det, og sådan skal det være, siger hun.

Hos Dansk Industri (DI) er man ærgerlige over kendelsen, da det også vil få betydning for det private arbejdsmarked. Sådan lyder det fra vicedirektør Christoffer Thomas Skov.

- Vi tager naturligvis afgørelsen til efterretning, men vi er rigtig ærgerlige over, at en EU-dom kan tvinge os væk fra de regler i industriens overenskomster, som vi har aftalt med fagbevægelsen, skriver han i en kommentar.

Han tilføjer, at DI og fagbevægelsen i årtier har været enige om, hvordan regler skulle forstås gennem årtier.

- De har givet god mening for både virksomheder og medarbejdere. Nu må vi nøje gennemgå dommernes begrundelse og vurdere, hvordan vores medlemsvirksomheder og deres medarbejdere bedst kan indrette sig efter kendelsen, tilføjer han.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT