Novo-konkurrent sælger mere end ventet
Eli Lillys omsætning voksede med 43 procent i fjerde kvartal takket være selskabets vægttabsmedicin.
Mens Novo Nordisks omsætning faldt med otte procent i fjerde kvartal, er historien en helt anden hos konkurrenten Eli Lilly.Her viser regnskabet for samme periode en salgsvækst på 43 procent, ikke mindst takket være Zepbound og Mounjaro, der begge bruges til behandling af svær overvægt.
Eli Lilly omsatte i fjerde kvartal for 19,29 milliarder dollar, svarende til knap 122 milliarder kroner. Det var bedre end analytikernes forventning på omkring 18 milliarder dollar.
Novo Nordisk solgte i samme periode medicin for 79,1 milliarder kroner.
Også når det gælder forventningerne til salget i 2026, ser billedet noget lysere ud for Eli Lilly.
Amerikanerne regner med at omsætte for mellem 80 og 83 milliarder dollar, hvilket svarer til mere end en halv milliard kroner.
Samtidig fortæller selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet, at man forventer at få godkendt sin vægttabspille Orforglipron i løbet af andet kvartal.
Novo Nordisk har allerede fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at sælge sin vægttabspille, som er baseret på det virksomme stof i Wegovy, semaglutid.
Zepbound og Mounjaro er begge baseret på virkemidlet tirzepatid.
Mens Xepbound udelukkende bruges til vægttabsbehandling, anvendes Mounjaro både til behandling af diabetes og svær overvægt.
/ritzau/
