Minister Morten Dahlin går på forældreorlov

21. MAJ 2025 • 14:34ERHVERV/POLITIK

Morten Dahlin (V) går på forældreorlov indtil 10. august, og transportminister Thomas (V) Danielsen overtager.

Minister for nordisk samarbejde, byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin (V) på forældreorlov fra 26. maj frem til 10. august.

Det oplyser By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

I stedet kommer transportminister Thomas Danielsen (V) til at varetage Morten Dahlins opgaver over de kommende måneder.

Morten Dahlin gik også på forældreorlov i februar sidste år i en måned.

I september blev han far for anden gang og gik her på fædreorlov i en periode på 11 dage.

Begge gange var det Thomas Danielsen, der varetog opgaverne for partikollegaen og var fungerende minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Da Morten Dahlin i november 2023 blev udpeget som minister ved en ministerrokade, var han netop gået på orlov med sit første barn.

Han afbrød efter ministerrokaden sin orlov i en periode, men gik på orlov i februar i 2024.

Morten Dahlin var politisk ordfører for Venstre, inden han blev minister. Han har siddet i Folketinget siden 2019.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT