Mette F. stikker til kommunal fortælling om skrantende velfærd

Vrede borgmestre kritiserer skattelettelser. Men regeringen mener, at andre ting er skyld i dårligere velfærd.

Det sker, selv om kommuner og regioner har fået tilført flere penge til næste år, end de havde i år.

Det fremhævede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale tirsdag.

Over fem år har kommunerne eksempelvis øget udgifterne til borgere med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder med 4,5 milliarder kroner.

Det kaldes samlet det specialiserede socialområde, som koster flere og flere penge.

- Her skal vi holde tungen lige i munden. For nede bag de her tal gemmer der sig nogle af de borgere, der har allermest brug for et stærkt velfærdssamfund, siger Mette Frederiksen.

Hun peger også på, at inflation foruden udgifter til administration og bureaukrati samt specialundervisning i folkeskolen stiger.

- Der er også en række udgifter, der bare stiger og stiger, uden at det nødvendigvis har været den politiske hensigt, siger Mette Frederiksen.

Borgmestre fra både Socialdemokratiet og Venstre har beskyldt regeringen for at lave skattelettelser, mens mange kommuner skal skære i velfærden næste år.

Tre ud af fire kommuner skal spare i budgetterne for 2024 ifølge faktamediet Tjekdet.

Regeringen har forsvaret sig med, at der kun er aftalt skattelettelser for 100 millioner kroner til næste år. Dog har den varslet "massive skattelettelser" i forbindelse med et skatteudspil, som ventes i efteråret.

For statsministeren handler det også om at se på, hvordan pengene bliver brugt i kommuner og regioner.

- Det tyder måske på, at det her heller ikke kun er et spørgsmål om flere penge. Men at vi også skal se på, om ikke pengene kan bruges bedre, siger hun.

Hun uddyber, at regeringen allerede har taget hånd om en del af problemet.

Udgifterne til botilbud er steget markant, men det skyldes ikke kun et stigende behov. Derfor har regeringen allerede aftalt med kommunerne at bygge flere botilbud.

Regeringen vil desuden bekæmpe private aktører, som den mener tager ågerpriser for at passe på socialt udsatte borgere. Det skal der tages hånd om.

I økonomiaftalen for 2024 med kommunerne og regionerne varsler parterne derfor en beløbsgrænse for alternative tilbud.

- Det gælder her som på mange andre områder, at det sjældent kun er et spørgsmål om flere eller færre penge.

- Hvis vi virkelig gerne vil forandre vores velfærdssamfund, skal vi tage fat om det, der virkelig betyder noget. Og dermed turde gå et spadestik dybere. Mindst, siger statsministeren.

/ritzau/