Klima, krig og covid-19 har skudt fødevarepriser i vejret

Ny analyse viser, at ekstremt vejr, konsekvenser af covid-19 og Ukraine-krigen har skabt høje fødevarepriser.

Det viser en ny delanalyse, der er lavet for regeringen, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

- Priserne er steget kraftigt, og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

- Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der, tilføjer han.

Morten Bødskov skriver i indledningen af analysen, at der nu er et "overblik, og med det dykker vi i næste fase dybt ned i konkurrencesituationen i de enkelte led af værdikæden for fødevarer".

Et eksempel, som analysen viser, er, at prisen på okse- og kalvekød er steget med 18 procent det seneste år og 37 procent siden 2022.

Derudover er prisen på kaffe steget med 20 procent det seneste år og 50 procent siden 2022.

Og for en lille, åben økonomi som den danske hænger udviklingen i de indenlandske fødevarepriser tæt sammen med udviklingen på de globale markeder, forklares der i analysen.

Prisstigningerne siden 2022 skal særligt ses i lyset af efterdønninger fra covid-19, krigen i Ukraine, der har skabt højere energipriser, og reduceret produktion globalt, der for eksempel handler om ekstremt vejr, lyder det.

Analysen peger desuden på, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt fra erhverv til erhverv.

For eksempel har landbruget i perioden 2019 til 2024 i gennemsnit skabt større overskud end i perioden 2015 til 2018, lyder det i meddelelsen.

- Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken, siger Morten Bødskov videre.

Med regeringens tiltag før fødevarechecken vil en arbejderfamilie, der bor i hus, ifølge analysen have 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.

For en enlig pensionist er tallet over 12.000 kroner.

Den endelige analyse forventes at være færdig i foråret 2026.

/ritzau/