Indgreb mod koranafbrænding deler juraprofessorer

Regeringen vil indføre bestemmelse mod koranafbrænding, men prominente jurister er uenige om fornuften i det.

Spørgsmålet skaber uenighed mellem to fremtrædende juridiske professorer.

Det er rimelig simpelt at skrue en bestemmelse sammen, der straffer afbrændinger af koraner - og andre hellige skrifter og genstande i det hele taget, siger på den ene side Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet.

Han anerkender, at det er et indgreb i ytringsfriheden. Men han mener stadig, at en sådan bestemmelse vil have sin ret.

- Det vil efter min vurdering være et begrænset og derfor lovligt indgreb.

Bestemmelsen skal gælde alle hellige skrifter og ikke kun koranen, påpeger professoren, der siger, at en ny bestemmelse formentlig vil blive meget snæver og have en række praktiske hensyn, blandt andet at undgå sikkerhedsrisici og tumult.

Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, er af en anden holdning.

Han mener ikke, det er ligetil at skabe et værktøj til at stoppe koranafbrændingerne. Det vil kræve, at man indfører noget, der ligner blasfemiparagraffen igen, som han kalder "en kontroversiel lov".

Han er bekymret for forslaget:

- Begynder vi - og det er der tale om her - at sige, at ytringsfriheden kan begrænses af hensyn til bredere danske diplomatiske, handelsmæssige og sikkerhedsmæssige interesser i udlandet, kan jeg godt forestille mig, at der kommer andre problematiske indgreb.

- Eksempelvis hvis man pludselig ikke må brænde billeder af af udenlandske ledere eller holde demonstrationer, hvor man kritiserer andre.

Strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaard, ligeledes fra Københavns Universitet, siger, at ikke alle ytringer har et anerkendelsesværdigt formål:

- Det er netop derfor, at straffeloven indeholder regler om æreskrænkelser, racistiske ytringer, krænkelse af tavshedspligt, majestætsfornærmelse, billigelse af terror, imamers forkyndelse, maskeforbud, børneporno, gravskænding og meget andet, skriver han i en kommentar.

Han siger, at det er svært at se, at afbrænding af hellige skrifter i sig selv skulle være af større vigtighed end hensynet til fred og sikkerhed og beskyttelse af religiøse mindretal.

- Straffeloven indeholder en bestemmelse om offentlig forhånelse af en fremmed stats flag eller andet nationalmærke.

- Man kunne vælge at indføre et lignende forbud mod krænkelse af et anerkendt trossamfund ved offentlig nedværdigelse af særligt betydningsfulde religiøse genstande.

/ritzau/