Fødevarepriserne faldt for femte måned i træk i december

Privatøkonom forventer yderligere prisfald på udvalgte fødevarer, når afgifter på kaffe og chokolade fjernes.

Her var priserne 1,9 procent højere end i samme måned året før. Den tilsvarende stigning i november lød på 2,1 procent.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er især inden for kategorien fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, at priserne er steget over det seneste år.

Men ser man derimod på udviklingen fra måned til måned, har fødevarepriserne pil ned. I december faldt priserne på fødevarer således for femte måned i træk.

Fra november til december faldt fødevarepriserne 1,8 procent, og priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer faldt 2,0 procent.

Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, lader det til, at fødevarepriserne har toppet i denne omgang. Og det kommer forbrugerne til gavn.

- Det er gode nyheder for de hårdtprøvede danske forbrugere, som har set, at indkøbskurven bare er blevet dyrere og dyrere, skriver han i en kommentar.

Og Brian Friis Helmer forventer, at udvalgte varegrupper kan komme til at falde yderligere i pris. Det skyldes, at en række fødevareafgifter, herunder på kaffe og chokolade, forsvinder.

Den fødevaregruppe, som er faldet mest i pris fra november til december, er smør. Her er prisen faldet hele 19 procent.

Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, påpeger, at fødevarepriserne typisk falder i december. Det skyldes blandt andet, at supermarkederne har tilbud på en række varer op til jul.

De faldende fødevarepriser betyder meget for forbrugernes opfattelse af inflationen, vurderer privatøkonomen.

- Det er klart de priser, vi konfronteres med oftest, og vi laver dagligt justeringer til vores indkøbsvaner for at tage højde for prisudviklingen i vores budget, skriver hun i en kommentar.

Derfor mener Louise Aggerstrøm Hansen også, at de faldende fødevarepriser kan bidrage til en bedre stemning blandt forbrugerne.

- Det kan blive afgørende for forbruget i 2026, for med udsigt til en solid realindkomstfremgang vil en mere optimistisk befolkning måske igen få mod på at bruge flere penge, skriver hun.

/ritzau/