FN's klimachef åbner topmøde med appel om at sende milliarder mod syd

Nyt mål for klimafinansiering skal ikke ses som velgørenhed, men en investering i fremtiden, siger FN-chef.

Ellers vil den globale økonomi bryde sammen, og konsekvenserne af den globale opvarmning vil ramme alle.

Sådan lyder det fra FN's klimachef, Simon Stiell, i hans åbningstale til klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan mandag.

- Så lad os forkaste enhver idé om, at klimafinansiering er velgørenhed. Et ambitiøst nyt klimafinansieringsmål er helt i enhver nations egeninteresse, inklusive de største og rigeste, siger han.

Klimatopmødets største dagsorden er at vedtage et nyt mål for klimafinansiering af udviklingslande.

Det skal erstatte det nuværende mål om 100 milliarder dollar årlig klimabistand, som udløber i 2025.

Denne gang er der lagt op til, at målet skal være endnu større - en koalition af udviklingslande går til forhandlingerne med krav om 1000 milliarder dollar årligt.

På den anden side af forhandlingsbordet sidder EU og USA, der vil arbejde for at mindske det mål, og som vil have aktiveret den private sektors kapital for at nå et tilstrækkeligt stort beløb uden at tømme statskasserne.

FN's klimachef, Simon Stiell, påpeger i sin tale også behovet for at omstrukturere de globale pengestrømme.

- Det er ikke nok kun at blive enige om et mål. Vi skal arbejde hårdere for at reformere det globale finansielle system. At give landene det finanspolitiske råderum, de så desperat har brug for, siger han.

Behovet for en større klimafinansiering anerkendes fra vestlig side. EU har i sit forhandlingsmandat lov til at indgå aftale om et større mål, men det skal i høj grad udgøres af privat kapital.

Det er et nybrud inden for klimafinansiering, som hidtil har været betragtet som gavebistand fra offentlige kasser.

Det bliver en brudflade i forhandlingerne, hvor udviklingslande vil sikre sig, at rige stater også selv løfter et ansvar for de store mængder forurening, der hidtil er udledt.

Forhandlingerne ventes at blive yderligt besværet af valget af Donald Trump som ny præsident i USA. Hans kampagne har varslet, at han vil trække landet ud af Paris-aftalen, præcis som han gjorde sidste gang, han var præsident.

/ritzau/