Flere værnepligtige er en del af regeringens forsvarsudspil

Når regeringens forsvarsudspil præsenteres denne uge, vil øget værnepligt indgå, siger S-forsvarsordfører.

Der skal i fremtiden være flere værnepligtige i Danmark, lyder en del af udspillet.

Det oplyser forsvarsordfører Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

- Danmark skal igen have flere værnepligtige, og det er, fordi vi har brug for at styrke vores forsvar.

- Vi har brug for et forsvar, der har en bredere rekrutteringsbase, og vi har brug for, at flere unge danske mænd og kvinder er inde omkring værnepligten, for det er en stærk bund under et stærkt forsvar, siger Simon Kollerup.

Han kalder det videre "et centralt element i at styrke det danske forsvar".

Mere konkret ønsker Simon Kollerup dog ikke at blive.

- Præcis hvor mange flere unge danske mænd og kvinder, og eventuelt hvor mange måneder ekstra værnepligten skal øges med, er noget af det, der vil blive en del af forhandlingerne om et kommende forsvarsudspil.

Han vil heller ikke sige, om værnepligt for kvinder indgår i regeringens udspil.

I januar var alle tre regeringspartier ellers for, at værnepligten også skal omfatte kvinder.

- Der er ikke nogen tvivl om, at en øget ligestilling i værnepligten er en vigtig prioritet, som vi også har skrevet i vores regeringsgrundlag. Så det er bestemt noget, vi også kommer til at kigge på, siger Simon Kollerup.

Dansk Folkeparti vil gerne være mere konkret i sine ønsker omkring værnepligten i et nyt forsvarsforlig.

Partiet foreslår, at antallet af værnepligtige femdobles.

- I dag er der omkring 2000 årsværk, og vi vil gerne op på 10.000 årsværk, siger forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

- Årsværk hænger sammen med, hvor lang tid man aftjener sin værnepligt. I dag er det 4 måneder. Vi vil gerne have værnepligtsperioden op på 9 til 12 måneder, og så vil vi gerne have værnepligt for både mænd og kvinder.

Alex Ahrendtsen mener ikke, at det kan svække rekrutteringen at mere end fordoble længden på værnepligt.

- Jeg tror godt, at vi kan forklare, at vi bliver nødt til at investere i Forsvaret, og det betyder også i mandskabet, siger han.

Desuden ønsker Dansk Folkeparti, at værnepligten også skal omfatte Færøerne og Grønland. Et forslag, partiet har forsøgt sig med før.

- Af den simple årsag, at færinger og grønlændere i dag ikke aftjener deres værnepligt. Vi tror på, at det vil være en god ting, for færinger og grønlændere har stort kendskab til havet, Nordatlanten og Arktis. De vil være fantastiske i flåden, hvor vi er underbemandet, siger Alex Ahrendtsen.

I 2022 påbegyndte 4616 personer deres værnepligt. Alle valgte det frivilligt.

Knap 27 procent af de startende værnepligtige var kvinder.

/ritzau/