KØB ABONNEMENT

Flere passagerer giver Københavns Lufthavne større overskud

ERHVERV/POLITIK • 5. NOV 2026 • 12:22

26,1 million passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i løbet af årets første ni måneder.

Et stigende antal passagerer får omsætning og overskud i Københavns Lufthavne til at vokse.

Det viser regnskabet, som selskabet har offentliggjort torsdag. Selskabet ejer og driver både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn.

- Flere flyselskaber har åbnet nye ruter og øget antallet af afgange på eksisterende ruter, siger selskabets administrerende direktør, Christian Poulsen.

- Det er en udvikling, vi er meget tilfredse med, og som styrker Københavns Lufthavns position som internationalt trafikknudepunkt.

Sammenlagt har 26,1 million passagerer rejst gennem Københavns Lufthavn i løbet af årets første ni måneder.

Det er syv procent flere end i samme periode året før.

Det har ført til en omsætning på 4,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 8,7 procent.

Overskuddet efter skat er desuden endt på 1,24 milliarder kroner.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT