Færøsk valgresultat vil være kendt inden der stemmes i Danmark

Færøerne afholder valget én dag før Danmark, og stemmerne skal tælles op straks, fremgår det af valglov.

På grund af national mindedag 1. november har Færøerne fået lov til at afholde folketingsvalget dagen inden.

Og det betyder ikke, at stemmerne først tælles op, når resten af folketingsvalget er afholdt dagen efter.

Det fremgår af den færøske valglov og bekræftes af Indenrigs- og Boligministeriet samt Rigsombudsmanden på Færøerne, at stemmerne tælles op, straks efter at valghandlingen er slut.

Ifølge Rigsombudsmanden var stemmerne ved valget i 2019 optalt, og valgresultatet klar mellem klokken 00.30 og 01.00 dansk tid. Det samme forventes denne gang.

Dermed vil der allerede være sat navn på de to første af de i alt 179 mandater i Folketinget, når resten af landet afvikler folketingsvalget.

Det var et bredt flertal af Folketinget, der 10. oktober godkendte Færøernes ønske om at afholde valget en dag før.

Færøernes lagmand, Bárdur Steig Nielsen, begrundede ønsket med, at det havde "markante negative reaktioner" på Færøerne, at valgdatoen var 1. november, hvor Færøerne mindes dem, der er døde på havet.

Moderaterne var det eneste parti i Folketinget, som ikke stemte for.

Partiets politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, skrev på Twitter, at det "skaber risiko for påvirkning" og at det var "helt uklart", om forespørgslen "beror på et forankret færøsk ønske.

Fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) lød det, at han ikke bekymrede sig om, at det kan påvirke resten af valget.

Ifølge den seneste meningsmåling fra mediet Portal.fo står de to partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin til genvalg på Færøerne.

Førstnævnte peger på Jakob Ellemann-Jensen (V) som statsminister, mens sidstnævnte som udgangspunkt peger på Mette Frederiksen (S).

/ritzau/