EU mangler penge: Statsminister ser ikke andre veje end fælles gæld
Med EU presset af Kina og USA, er der behov for kæmpe investeringer, hvor statsministeren kun ser én vej.
Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen har rykket sig og er åben for, at optage fælles gæld med EU's medlemslande og at yde statsstøtte. Principper og ideologi må vige, fordi Europas økonomi sakker bagud sammenlignet med USA og Kina, lyder det.Fælles lån er en mulighed for at ruste Europa til fremtiden i forhold til forsvar og konkurrenceevne ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).
- Jeg kan ikke se, hvordan vi skal finansiere det hele med velkendte midler, siger hun i et interview med Ritzau foretaget, få dage efter at Venstre skiftede holdning til fælles lån på et landsmøde.
- Set med europæernes briller er jeg ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse, siger hun.
Hun mere end antyder, at Danmark er klar til at indtage en ny position.
- I det lys er vi i gang med - også som dansk regering - at se på statsstøtte med nye øjne og nye briller, se på fælles gæld med nye øjne og nye briller og se på EU's budget med nye øjne og nye briller. Det er en ny tid, siger hun.
Med den længe ventede rapport fra Mario Draghi om EU's konkurrenceevne i september, er det blevet akut at forbedre EU's konkurrenceevne, hvis EU skal forblive en indflydelsesrig verdensdel.
Et forslag fra Draghi er at skaffe kapital gennem fælles gæld i EU, hvilket har vakt opsigt i Europa.
Tidligere har Frederiksen været skeptisk over for et øget budget, hvilket hun for fem år siden kaldte "fuldstændig gak".
Men hun har rykket sig. Under EU-valgkampen tog statsministeren et lille skridt væk fra EU's sparebande, som hun nu er klar til at forlade helt.
- Alle lande, og det gælder også et land som Danmark, som plejer at være med i sparebanden, vi er nødt til at lægge automatreaktionerne væk og se, hvad er Europas behov, og så må vi få økonomien tilpasset det i stedet for det omvendte, siger hun.
Blandt Draghis anbefalinger er kæmpestore investeringer på op mod 6000 milliarder kroner om året svarende til op mod fem procent af bnp.
Spørgsmålet er, hvad den enkelte dansker får ud af at hæfte for sydeuropæisk gæld.
- Jeg tror ikke, at vi i de kommende år kan tænke det sådan. Jeg tror, man bliver nødt til i virkeligheden at se på det lidt omvendt. Hvis Europa bliver ved med at sakke bagud på stort set alle parametre, så kommer Europa til at forsvinde fra sin position.
- Europa vil smuldre, og det vil have fatale konsekvenser for alle, inklusive hver enkelt dansk familie, siger Mette Frederiksen.
Når Danmark overtager formandskabet for EU i juli 2025 vil det derfor være en del af dagsorden, og en af udfordringerne er at skabe enighed i EU.
Fælles lån blev første gang aktuel under coronakrisen, da medlemslandene aftalte en enorm redningspakke, da økonomierne gik i stå. Men det er kun tilskuddene og ikke lånene, der har været populære ifølge Tænketanken Europa.
- Man står i et historisk eksperiment, man ikke har evalueret endnu. Man skal overtale alle, på trods af at man lovede alle ikke at optage lån, plus man ikke ved, om det har en effekt eller ej, siger chefanalytiker Ditte Brasso.
/ritzau/