Den udskældte atomkraft oplever stigende opbakning på klimatopmøde
22 lande vil tredoble deres atomkraft. Organisation ser, at flere års indsats nu giver teknologien bedre ry.
Den omdiskuterede energikilde atomkraft har fået et opsving på dette års klimatopmøde, hvor lande med atomkraftværker og deres organisation mærker en større opbakning til teknologien.Det afspejler sig i en ny alliance, hvor 22 lande tællende eksempelvis USA, Frankrig og Finland er gået sammen om at tredoble den globale kapacitet af atomkraft i 2050.
- Det er en erklæring mellem flere lande om, at vi synes, at atomkraft er en god ting globalt. Vi ser, hvor slemt det står til med fossile brændstoffer som energikilde til at genere varme og el. Og det her er vores bidrag til diskussionen, siger Finlands minister for europæiske anliggender, Anders Adlercreutz, til Ritzau på COP28 i Dubai.
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har taget atomkraft med som en hovedprioritet på dette års klimatopmøde.
Efter at have indgået alliancen, påpeger han på et pressemøde, at teknologien er en nødvendighed for omstillingen.
Vind- og solenergi er for ustabilt, vurderer han.
- Der er ikke nogen troværdig vej til at udfase kul, hvis vi kun beror på vedvarende energi, siger Emmanuel Macron.
Den franske præsident noterede sig med glæde, at han ser flere lande, der har fået en ny og positiv tilgang til atomkraft, eksempelvis Belgien, som er vært for et stort topmøde om atomkraft til foråret.
Hos Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, har man længe arbejdet for at vende stemningen.
Det er blandt andet sket med indsatser på de tidligere klimatopmøder COP26 og COP27 for at udbrede det atomare budskab. Nu bemærker agenturet, at indsatsen giver frugt på dette års topmøde.
- Efterhånden som flere nationer forstår den rolle, atomkraft kan spille i at opnå energisikkerhed og dekarboniserings-mål, vokser den globale støtte til atomenergi, har generaldirektør Rafael Mariano Grossi udtalt i en meddelelse.
Den finske minister Anders Adlercreutz har også lagt mærke til, at der både i Finland og internationalt er en stigende opbakning til kernekraft.
Den politiske diskussion har ændret sig, siger han.
- Generelt har jeg også set et skifte. Jeg tror, at klimadiskussionen har bidraget til det. Vi ved, hvor svært det er at nå vores klimamål, og den letteste sektor at omstille er energisektoren.
Opbakningen til atomkraft har dog også sine begrænsninger. Selv om flere EU-lande vil opskalere atomkraft, møder teknologien modstand andre steder i unionen, blandt andet i Danmark.
Danmark har været en drivende kraft bag en ny målsætning om at tredoble den globale produktion fra vedvarende energi i 2030. Her må atomkraft ikke tælles med.
Lørdag har 117 lande underskrevet den erklæring i modsætning til atomkraft-alliancens 22 støtter.
Statsminister Mette Frederiksen ser ingen grund til, at Danmark bør arbejde for at fremme atomkraft.
- For dansk vedkommende er vi rigtig dygtige på vind, siger hun til Ritzau på klimatopmødet i Dubai og tilføjer:
- Vi har ikke nogen planer om atomkraft i Danmark.
Statsministeren har prioriteret en stor del af sin indsats på klimatopmødet til at indgå aftaler med Afrika, hvor de danske styrkepositioner indenfor vindmøller og solceller kan gøre sig gældende. Det ser hun hellere, at Afrika og resten af verden satser på.
Hun skelner mellem vind- og solenergi som vedvarende energi og så atomkraft udenfor den kategori.
- Jeg synes, det er helt utrolig vigtigt, at verden satser på den vedvarende energi, som er den reneste energiform, og som mange steder vil kunne opføres hurtigere end atomkraft.
- Solen skinner, vinden blæser, og det handler om at få de naturressourcer bragt i spil på en klog måde, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/