Danmark taber sag til udvisningsdømt i Strasbourg

Byretten vurderede som menneskerettighedsdomstol, at udvisning var i strid med retten til familieliv.

Dermed taber Danmark endnu en sag om menneskerettighedskonventionens artikel 8. Artiklen siger, at "enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv".

I byretten blev manden, som er født og opvokset i Danmark, ikke udvist. I dommen hed det dengang, at man vurderede, at det ville være et brud på netop artikel 8 i konventionen.

I stedet fik han en advarsel.

Men da sagen blev anket til Vestre Landsret, blev han udvist med indrejseforbud i seks år. Manden var ikke tidligere dømt, og han havde ingen familie i Irak, hvortil han blev udvist.

Det hedder i dommen fra marts 2022, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham for bestandig.

Men, skriver retten, det vil "ikke med sikkerhed" være i strid med Danmarks forpligtelser at udvise, hvis han kan komme tilbage efter seks år.

I sin afgørelse sætter menneskerettighedsdomstolen fokus på den danske praksis med at udvise med mulighed for genindrejse efter seks år.

Det fremgår ifølge (EMD) af retspraksis for udvisningsdomme, at der i Danmark ikke tages hensyn til, om en udvist med mulighed for senere genindrejse, i realiteten får mulighed for at komme tilbage.

Der nævnes en dom i Østre Landsret i 2022, da to af seks dommere mente, at en dengang 20-årig iraner ikke kunne udvises, da en udvisning med genindrejse efter seks år ville være en de facto permanent udvisning.

De vurderede det usandsynligt, at den udviste ville få opholdstilladelse i Danmark igen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde fire domme tirsdag, og i de øvrige tre blev de danske domstoles domme ikke tilsidesat.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger, at ministeriet nu vil nærlæse dommen om den 27-årige.

- Vi vil nu overveje om sagen skal indbringes for Domstolens Storkammer.

- Sagen viser netop, at de danske domstole går til grænsen af konventionerne i sager af denne karakter, siger Kaare Dybvad Bek i en skriftlig kommentar.

Ministeren tilføjer, at "regeringen ønsker at udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne".

- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har siden september 2023 afsagt dom i 17 sager om udvisning af kriminelle udlændinge. I 12 af sagerne har Danmark fået medhold. Og de øvrige sager viser netop, at de danske domstole går til grænsen af konventionerne i sager af denne karakter.

Til Politiken siger professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Louise Halleskov, at tirsdagens dom "er interessant", fordi domstolen "for første gang forholder sig konkret" til den danske praksis med tidsbegrænsning af indrejseforbud.

Juraprofessoren vurderer, at dommen vil få betydning for lignende sager, hvor en udvist kommer fra et visumgruppe 5-land. Det er statsborgere fra lande, der vurderes at udgøre en "særlig høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark".

- I disse sager kan en tidsbegrænsning ikke anvendes som et middel, der alene kan retfærdiggøre udvisningen. I hvert fald ikke hvis der er tale om personer uden samlever eller ægtefælle i Danmark, siger Louise Halleskov til Politiken.

/ritzau/