Danmark skal have totalberedskab og borgere skal være kriseklar

Danmark skal på niveau med andre lande i Norden, og borgere skal kunne stå kriseklar, hvis krisen opstår.

Det siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde fredag.

- Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, siger han.

Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en egentlig, sammenhængende strategi for, hvor sikkert samfundet skal være.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor.

Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer, er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.

Myndighederne har et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner ifølge ministeren. Men fremover har alle et ansvar for egen og andres sikkerhed, inden en eventuel krise rammer, lyder det.

- Der er en indsats for den enkelte borger, virksomheder og myndigheder, så det er alle sammen, der bidrager til at gøre vores samfund robust.

- Det er vigtigt som borgere, at vi tager det personlige ansvar og kan klare os selv i en krisesituation i 72 timer, hvis det kræves, siger Torsten Schack Pedersen.

Det er dog ikke et opgør med sektoransvaret, som betyder, at myndighederne hver især har ansvar for beredskabet i egen sektor.

Det har vakt kritik, at der ikke er én person eller myndighed, som står med det samlede ansvar og kan gennemtvinge beslutninger, som risikerer at strande.

Torsten Schack Pedersen har selv sagt, at det hastede at få styr på det.

I dag afholder den enkelte sektor selv udgifterne. Men hvis staten pålægger et sektoransvar, risikerer den at blive mødt af krav fra kommuner og regioner, som ønsker, at staten betaler fremover. Kort sagt risikerer det at koste penge.

Det fremhæves på pressemødet, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.

Derfor er der behov for et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel, mener regeringen.

Der udmøntes 1,2 milliarder kroner i 2026, som tidligere har været annonceret i januar. De skal blandt andet bruges på at sikre el og strøm, hvis krisen opstår.

Ifølge myndighederne er der en trussel mod eksempelvis den danske vandforsyning.

Det vakte opsigt, da en hackergruppe med tråde til den russiske stat i december 2024 hackede et lille vandværk syd for Køge på Sjælland, hvor borgere oplevede at stå uden vand.

- Der er forsøg på cyberangreb på vores vandsektor dagligt. Vi skal forebygge og håndtere hybride trusler og genoprette vandforsyningen, hvis truslen opstår, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Han lancerer nye skærpede krav til vandsektoren, og at den fysiske sikkerhed og cybersikkerhed skal styrkes. Desuden afsættes der penge til at rykke ud og sikre rent drikkevand, hvis krisen opstår.

Danske Beredskaber mener, at kernen er et effektivt redningsberedskab, som man er nødt til at opgradere med udstyr og uddannelse, hvis beredskabet skal være mere effektivt. Og der er lang vej igen.

Den videre strategi og de konkrete tværgående planer mangler endnu at komme på plads, inden Danmark kan få et totalberedskab, lyder det.

- Det virker kun, hvis vi har tværgående planer med sammenfaldende krav, som vi har øvet og kontrolleret. Og hvis noget så går galt i den ligning, så er der også nogen, der skal kunne svare på, hvad vi så gør.

- Det kræver planlægning, der ligger ovenpå sektoransvaret, siger sekretariatschef Bjarne Nygaard.

/ritzau/