Kæmpe militærøvelse i fuld gang

Kæmpe militærøvelse i fuld gang
Sådan så det ud, da de nye F35 besøgte Bornholm for første gang. Foto: Forsvaret
FORSVAR | 9. MAJ • 14:28
FORSVAR | 9. MAJ • 14:28

Soldater fra flere lande er i fuld gang. Der er militær aktivitet på hele øen. Støj fra skydning. Droner i luften. De seneste dage har myndighederne sendt et væld af informationer ud til de bornholmske medier med et ønske om, at borgerne på øen bliver grundigt informeret om øvelsen Baltic Shield 2026, der løber af stablen i skrivende stund og helt frem til 14. maj.

Og det ser ud til at virke. Bornholms Politi havde lørdag middag endnu ikke modtaget nogen henvendelser fra bekymrede borgere, som er blevet overrasket over noget, der kunne minde om en rigtig krig.

Men hvordan ser det ud derude? Det vil Tidende naturligvis gerne kunne vise læserne, så har du billeder eller observationer, må du gerne sende dem ind til redaktion@tidende.dk

Vi samler sammen, udgiver løbende på tidende.dk og bringer de bedste billeder i mandagsavisen.

Du må også rigtig gerne skrive noget tekst til billederne, samt hvor de er taget henne. Eller andre spændende oplysninger, som du har observeret.

I øvrigt har politiet meddelt, at Sdr. Landevej 178-184 er afspærret søndag i tidsrummet 06:00-07:00.

Vi opdaterer også løbende med informationer fra myndighederne.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT