I 2022 trak 30 nye soldater i trøjen her ifølge Hjemmeværnskommandoen. Det tal røg ned på 19 året efter, men så satte tilstrømningen til Hjemmeværnet tempoet op. I 2024 meldte 24 ekstra sig under fanerne, og i 2025 blev styrken øget med yderligere 29.
På Bornholm har vi Hærhjemmeværnet, Flyvehjemmeværnet og Marinehjemmeværnet. Pr. 1. januar 2026 var der sammenlagt 321 soldater i den aktive styrke.
Stigningen kan dog ikke måle sig med landsplansniveauet. Her er der blevet optaget 2.300 i 2025 mod 1.600 i 2024, hvilket er en stigning på 43 procent.
Der er ifølge Hjemmeværnskommandoen dags dato godt 15.000 aktive hjemmeværnssoldater på landsplan.