KØB ABONNEMENT
NOTITS / FORSVAR / 4. NOV • 11:24

Flere fragtskibe sejler under russisk flag

Journalist

Når sanktionsbelagt russisk olie bliver sejlet ud igennem Østersøen og de indre danske farvande, sker det i stigende grad under Ruslands eget flag.

Det fortæller branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier.

Fra januar til september i år har der været 376 passager af fragtskibe på russisk flag. Hele sidste år var der totalt 296 passager.

Skibene er registreret, når de passerer Skagen på vej ud i Nordsøen, og ifølge Danske Rederier viser udviklingen, at skyggeflåden er trådt frem i lyset.

– Tidligere har fartøjerne på EU's liste over sanktionerede fartøjer i højere grad sejlet under falsk flag, ukendt flagstatus eller under flag fra lande i blandt andet Afrika. Nu ser vi en langt større andel tone rent flag – nemlig det russiske, siger viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen hos Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Ud af de 642 fartøjer, der optræder på EU's sanktionsliste, sejler 46 procent i dag under russisk flag. Sidste år i september var det tal 18 procent. Ifølge Jacob K. Clasen indikerer det, at presset på de flagstater, som normalt har huset skyggeflådens sejladser, er blevet så stort, at skibene i højere grad ser sig nødsaget til at sejle under russisk flag.









FÅ ABONNEMENT