'Ekstraordinært': Lønforhøjelse er på vej - men hvem får mest?

Olivia Emma Espersen

Journalist

Danske soldater står til et lønløft. Spørgsmålet er, hvem der får mest.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede onsdag formiddag en ny overenskomst for alle statens ansatte, som giver et ekstra lønløft til danske soldater.

– Jeg synes, at vi i fællesskab har landet en rigtig god aftale, sagde han.

Der er indgået en treårig overenskomst for de 200.000 ansatte på det statslige område med en økonomisk ramme på 8,7 procent.

Et af de store temaer i forhandlingerne har været et lønløft til danske soldater.

Nicolai Wammen nævnte soldaterne som noget af det første på pressemødet, hvor aftalen blev præsenteret, og han kaldte aftalen for et ”ekstraordinært løft” til Forsvaret og det militære personel.

Ud over det generelle lønløft til alle statens ansatte får Forsvarets ansatte et ekstra lønløft på 275 millioner kroner.

Nicolai Wammen kaldte flere gange aftalen for ”rigtig vigtig”.

18.000 kroner i gennemsnit

Ifølge finansministeren betyder de 275 millioner kroner, at soldaterne i gennemsnit får 18.000 kroner ekstra om året.

Pengene skal målrettes de grupper, som Forsvaret har størst udfordringer med at rekruttere og fastholde. Alle vil få del i lønløftet, men konstabler og korporaler står til den største stigning, mens officerer vil få mindst gavn af aftalen, sagde Nicolai Wammen.

Formanden for hovedorganisationen af officerer i Danmark, Niels Tønning, har forud for overenskomstforhandlingerne krævet et lønløft på 5.000 kroner om måneden.

Til spørgsmålet om, hvorfor regeringen ikke går endnu længere, svarede Nicolai Wammen, at alle statsansatte får lønstigninger ud over de 275 millioner kroner ekstra til danske soldater.

Han kan ikke sætte præcise tal på, hvad de forskellige grupper i Forsvaret får. Det skal Forsvaret og de ansattes organisationer nu forhandle om.

Men de fik en klar opfordring fra finansministeren til at prioritere de medarbejdere, der er sværest at fastholde og rekruttere.

Pengene til de danske soldater tages fra den samlede økonomiske ramme. Det betyder, at der bliver en smule mindre til de øvrige grupper. Men der er ikke én bestemt gruppe, der betaler, understregede finansministeren.

– Fællesskabet betaler, lød det.

Vil se konkrete tal

Tillidsrepræsentant på Almegårds Kaserne og medlem af forbundsbestyrelsen i Hærens Konstabel- og Korporalforening Rico Adolfssen er mere ordknap.

Han har tidligere sagt til Tidende, at soldaterlønnen er så lav, at mange overvejer at forlade Forsvaret.

I december ville han ikke sætte tal på, hvad et drømmescenarie koster, eller hvad soldaterne som minimum kunne acceptere. Men han understregede, at der skal ”betydelige lønstigninger” til. Tillidsrepræsentanten efterlyste også bedre arbejdsvilkår.

Rico Adolfssen hæfter sig nu ved, at der foreløbig kun er tale om en overordnet aftale.

– Det er helt på øverste plan, siger han.

Han vil gerne se de konkrete tal, før han vurderer og kommenterer på resultatet. Indtil videre afventer han de videre forhandlinger.

Om opfordringen til at give mest til de grupper i Forsvaret, der er sværest at rekruttere og fastholde, svarer han:

– Det får vi jo at se, hvad forhandlingerne ender ud i, men det giver god mening. Det er jo udbud og efterspørgsel, sådan fungerer det alle mulige andre steder også: at dem, der er svære at rekruttere, er dem, man giver lidt ekstra.

Ud over lønløftet til soldater får de statslige ansatte også en fritvalgsordning, som man kender det fra det private arbejdsmarked, hvor man kan vælge at bruge en del af lønstigningen til løn, pension eller noget helt tredje.

Aftalen havde også fokus på børnefamilier. Forældre får mulighed for at holde fri på barnets tredje sygedag, og den såkaldte hjemkaldelsesdag tæller ikke længere som barnets første sygedag.