Mange fra årgang 87 kommer ikke tilbage: Ville gerne, men jobbet er der ikke

Nye tal fra Kommunernes Landsforening har kortlagt flyttemønstrene for folk født i 1987. Generelt bliver færre boende i deres barndomskommuner, og det gælder også for Bornholm.

Færre danskere bliver boende i den kommune, de er vokset op i og har afsluttet grundskolen i. Det er konklusionen på en ny analyse lavet af Momentum, der er Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Analysen har kortlagt flyttemønstre på tværs af alle årgange født mellem 1971 og 1987 og hvor stor en andel, der som 35-årige bor i den kommune, de boede i som 15-årige.

Hvis man kigger på årgang 1987 - der altså i år fylder eller er fyldt 35 år - er det tal på Bornholm 37,6 procent, altså over en tredjedel. Det ligger lige under landsgennemsnittet på 38,7 procent.

Men selvom 37,6 procent lyder som meget, så er der været en nærmest kontinuerlig negativ udvikling fra 1971-årgangen til 1987-årgangen.

På landsplan er der sket et fald på 4,9 procentpoint, men på Bornholm er udviklingen en del højere, nemlig på -11,2 procentpoint.

Det største fald er sket i Brønderslev Kommune, mens nabokommunen Aalborg er bedst til at holde på deres borgere. 

Familie og job

Tidende har på Facebook efterspurgt svar fra bornholmere fra årgang 1987 om, hvorfor eller hvorfor ikke de bor på Bornholm i dag.

Dem, der er blevet eller kommet tilbage, fokuserer meget på tryghed, natur og familie.

– Jeg gør. Efter 11,5 år i København flyttede jeg tilbage igen til Bornholm – det er fire år siden nu, og vi bor i Nexø, hvor jeg er fra. Vi flyttede tilbage til Bornholm, fordi vi havde fået en søn og gerne ville være tættere på resten af familien. Og i den grad også råd til hus og bil i forhold til lejlighed i København, skriver Line Holm Hansen.

– Jeps! Manden og jeg er begge bornholmere. Vi har boet i København/Nordsjælland, men da vi blev forældre trak det enormt meget i os at komme tilbage til trygge Bornholm. Vi flyttede tilbage i 2016.

Her har vi vores forældre og bedsteforældre. Vi har råd til hus og bil og har begge gode job. Vi har aldrig fortrudt beslutningen om at flytte tilbage til vores skønne ø, skriver Merete Sanna Kjøller

– ... Bornholm var for os et trygt og dejligt sted at vokse op. Det betød mere for os at kunne give dét videre til vores børn, end jobmuligheder med mere i København. Vores forældre bor her stadig. Og det er en gave for vores børn at kunne vokse op nær dem. Vi har aldrig fortrudt og elsker at være så tæt på naturen og familien, skriver Karina Koefoed Pedersen

I den anden lejr er det blandt andet jobmuligheder, der gør, at bornholmere er flyttet fra eller ikke er kommet tilbage til kommunen.

– Flyttede i 2007 og bliver i Nordsjælland, da min mand ikke kan få tilsvarende job på Bornholm. Men kommer tit derover, da vi har sommerhus, og min familie bor der, skriver Nidia Christina Jetmar.

– Ville gerne, men mulighederne jobmæssigt er der ikke for mig, lyder det fra Magnus Magnus.

Uddannelse og coolness

Flyttemønstrene overrasker ikke Eva Mærsk, der er ph.d. i sociologi og kulturgeografi.

I analysen forklarer hun, at det blandt andet er uddannelse og jobmuligheder, der kan være en faktor i, at færre bliver boende i den samme kommune.

– Vi har årgange med et stigende uddannelsesniveau, og når langt størstedelen af vores videregående uddannelser ligger i landets fire største byer, er det meget naturligt dem, man flytter til. Det er første ryk. Det næste er, at de bagefter får højtuddannede job, som typisk ligger i og omkring disse byer. De finder måske også en partner med samme uddannelsesniveau, og så er det tit der, de bliver.

Samtidig er der også en anden forklaring, påpeger hun, og det kan opfattes med ét ord: coolness.

– Der er en offentlig diskurs, at dem, der bliver i deres barndomskommune, er tabere. Det er også medvirkende til, at folk flytter i første omgang, og stigmaet holder mange tilbage fra at flytte hjem igen. De vil ikke være en af de kedelige, der bliver.

– Det er historier, personlige fortællinger og rygter, som er med til at afgøre, om et sted er socialt accepteret eller ej, og hvor stigmatiseret det er at blive boende eller flytte tilbage. At nogen har hørt, at der for eksempel lugter af fisk i Esbjerg, selvom det måske ikke har gjort det i 15 år. Eller hvis de akademikere, som faktisk prøver at bosætte sig, ikke kan finde ligesindede. Så sætter det sig fast og bliver en selvforstærkende effekt.