Kommunalt team for udsatte børn kæmper med personaleflugt og højt sygefravær

En aktindsigt fra Center for Børn og Familie i Bornholms Regiomskommune viser, at myndighedsafdelingen – altså den afdeling der står for arbejdet med udsatte børn – er hårdt ramt af personaleudskiftning og problemer med at rekruttere socialrådgivere. Det rammer udsatte børn, der i forvejen er sårbare, og det påvirker sagsbehandlerne, som arbejder i højrisikoområde

En aktindsigt fra Center for Børn og Familie viser, at det er mere end svært at besætte de ledige stillinger på myndighedsområdet, især i socialteamet, som arbejder med udsatte familier og børn. Socialteamet, der er sat til 15 årsværk, er i øjeblikket kun halvt bemandet med uddannede socialrådgivere fremgår det af kommunens opgørelse. Socialteamet udgør sammen med special- og modtageteamet kommunens myndighedsafdeling på børne-ungeområdet.

Social– og specialteamet holder til på Ullasvej i Rønne, og hver sagsbehandler har ansvar for 25 sager.

"Myndighed har været stærkt udfordret af rekrutteringsudfordringer og deraf følgende behov for at bruge både eksterne og interne vikarer", hedder det i kommunens besvarelse.

Seks ud af 15 stillinger i socialteamet, som blandt andet tager sig af anbringelsessager og andre tunge sager, er enten ubesatte eller varetages af vikarer fra et vikarbureau, eller af personale med andre uddannelser.

To sagsbehandlere i teamet er desuden helt eller delvist sygemeldte og en er på barsel.

Der er flere tunge sager på Bornholm

Det går ud over de udsatte børn, og det belaster de tilbageværende medarbejdere i Center for Børn og Families myndighedsafdeling voldsomt.

Det siger to tidligere medarbejdere i socialteamet, som Tidende har talt med. De ønsker ikke at stå frem, men Tidende kender deres identitet.

Den ene fortæller om et arbejdsmiljø præget af stress og svigt.

– Det føltes som at arbejde på en slagmark, hvor man hver dag skulle tage stilling til, hvad for et barn vil du redde i dag, siger hun.

Vedkommende peger på sygefravær og lange ventetider i systemet som stressfaktorer. Der kan gå lang tid, fra en borger eller en pædagog eller en lærer deler sin bekymring om et barns trivsel, til der sker noget.

– Først får vi en underretning fra en lærer. Så sker der ingenting, ingenting, ingenting. Så går man i gang med at lave en børnefaglig undersøgelse, som også kan være undervejs i et år, og derefter henvises sagen til endnu en instans som også har lang ventetid, siger den tidligere ansatte.

Den anden medarbejder, som Tidende har talt med, har tidligere arbejdet som socialrådgiver i en kommune ovre. Vedkommende fortæller, at børneområdet på Bornholm adskiller sig fra det, hun har oplevet tidligere.

– Der er forholdsvis flere tunge sager på Bornholm. Der sker tit noget uventet, hvilket gør det svært at planlægge. Der er flere komplekse sager, som er mere tidskrævende og som vanskeliggør arbejdet. Man har ikke tid nok, hvis man skal gøre det ordentligt. Man har hele tiden en fornemmelse af, at man ikke når det, man skal. Man drømmer om det om natten. Man er hele tiden bagud.

Vi ved det er et højrisikoområde

Centerleder Ann Rubæk-Nielsen erkender, at ventelisterne er længere end ønsket, og at rekruttering af uddannede medarbejdere er en udfordring.

– Altså, det er klart, at ventetid eller længere sagsbehandlingstid ikke er ønskværdigt. Ventetid, som følge af at man ikke har sagsbehandlere nok, det er ikke ønskværdigt. Vi sagsbehandler alle sager, for det skal vi og det gør vi. Men det kan tage længere tid at sagsbehandle og nå rundt om alle opgaverne, siger Ann Rubæk-Nielsen, der tiltrådte som centerchef den 1. oktober 2020.

Især den administrative sagsbehandling trækker tænder ud, fordi kravene til dokumentation er vidtrækkende i de komplekse sager, siger Ann Rubæk-Nielsen.

Den del af problematikken vil der formentlig blive rettet op på i de kommende år. Samtidig kan Ann Rubæk-Nielsen fortælle, at der indenfor det seneste halve år er startet adskillige nye medarbejdere på myndighedsområdet. De syv ubesatte stillinger er fordelt i hele området.

– Og det er superpositivt. Vi vil ikke skjule de dårlige historier, men vi vil også gerne have et lidt mere nuanceret billede, siger Ann Rubæk-Nielsen.

En tidligere medarbejder fortæller, at hun oplevede sit arbejde som en slagmark, hvor man tvinges til at prioritere hvilket barn man vil redde i dag. De øvrige børn bliver efterladt i familier med vold og misbrug. Kan du genkende det billede?

– Det kan jeg ikke genkende. Vi skal alle sammen prioritere, men vi efterlader ingen børn i vold og misbrug. Men hvis der er børn, der bor i en familie, hvor der er et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, så skal vi først finde ud af, hvad er det, der sker her. Med hensyn til billedet af at stå på en slagmark: Ingen skal opleve at stå alene på en slagmark. Vi er flere kolleger sammen om det her. Men hvis der er nogen, der har været ansat her, som har oplevet det, så kan jeg ikke tage deres oplevelse fra dem. I dag har vi styrket fokus på det psykiske arbejdsmiljø, for vi ved, at det er et mentalt højrisikoområde, de er ansat i.

To ud af syv på arbejde

De tidligere medarbejdere fastholder begge oplevelsen af, at de ofte svigtede de udsatte børn.

– Hvis man sad en fredag og ikke nåede at få sendt en børnefaglig undersøgelse eller en visitationsansøgning afsted, så vidste man, at der sad en familie, der havde brug for aflastning, som skulle vente i flere måneder, for der var også venteliste til aflastningshjem. Børnene betaler en pris. Der vil være nogen, som ikke er tilstrækkelig røde, der bliver glemt lidt, siger den ene.

Den anden medarbejder, som stoppede for to år siden, oplevede ligeledes, at den konstante underbemanding skabte flaskehalsproblemer med svigt til følge.

– Da jeg var i socialteamet, var vi to ud af syv. Resten var sygemeldte, eller på orlov eller på vej væk. Vi fik kun behandlet hver fjerde sag. Derudover var der masser af børn, som ikke var røde (på den røde liste over alvorlige børnesager, red.), som aldrig fik hjælp, siger hun.

Det billede er ifølge centerchefen ikke dækkende for den nuværende situation i børneungeafdelingen.

– Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan det var for to år siden, men jeg vil godt understrege, at det i hvert fald ikke er sådan i dag, at der kun bliver sagsbehandlet på hver fjerde sag, siger Ann Rubæk-Nielsen.

I myndighedsafdelingen forsøger man at imødegå manglen på socialrådgivere ved at ansætte medarbejdere fra beslægtede faggrupper, eksempelvis det sundhedsfaglige eller pædagogiske område.

– Vi forsøger i høj grad at udnytte den styrke det også kan være, at komme med en anden faglig baggrund. Og så får de nyansatte et intensivt startkursus i arbejdet med Servicelovens børneparagraffer, siger Ann Rubæk-Nielsen.

Fokus på opkvalificering

I myndighedsafdelingen forsøger man at imødegå manglen på socialrådgivere ved at ansætte medarbejdere fra beslægtede faggrupper, herunder sygeplejersker, akademikere og PAU'er.

– Og så får de et intensivt startkursus i arbejdet med Servicelovens børneparagraffer, siger Ann Rubæk-Nielsen.

Hun mener ikke, at den nuværende situation er ønskværdig.

– Jeg ville allerhelst have, at vi havde specialuddannede folk i alle vores stillinger, og at de var fastansat hos os. Det arbejder vi også på at opnå, blandt andet ved at opfordre nyansatte som ikke er uddannede socialrådgivere til tage en opkvalificerende diplomuddannelse som socialformidler. Men det er svært. Dels er det et fag, som man kan blive mentalt slidt i, dels er spørgsmålet, om der bliver nok uddannet, siger Ann Rubæk-Nielsen. 

Ann Rubæk-Nielsen har været centerchef i Center for Børn og Familie i Bornholms Regionskommune i halvandet år. Hun erkender, at den store personalegennemstrømning i børneungeafdelingen er et problem. Foto: Anette Vestergaard

Centerchef: De er kommunens specialtropper – hvorfor vægter vi dem ikke højere?

Ifølge Bornholms Regionskommune er der mangel på socialrådgivere, og det er ikke kun på Bornholm

De udsættes for trusler, de får skæld ud, de møder de mest vanskelige situationer i de udsatte familier, hvor børn er i klemme. De kan, som det skete for en måned siden, stå i en situation, hvor de skal rive børn ud af forældrenes arme på åben gade.

En tidligere ansat i kommunens socialteam siger til Tidende:

– Det er hårdt arbejde. Folk brænder ud, der er ret mange sygemeldinger. Den sidste tid følte jeg, at skøjtede henover sagerne i stedet for at gå i dybden. Det er et tegn på, at man er stresset psykisk.

Den store personalegennemstrømning påvirkede også det mentale overskud i afdelingen, siger hun.

– Jeg tror, der var 100 ansatte igennem afdelingen i de syv år jeg arbejdede i børneungeteamet. Jeg talte i starten, men efter nogle år holdt jeg op.

Lav løn får folk til at flytte

Ann Rubæk-Nielsen, centerchef i Center for Børn og Familie, er klar over, at det er hårdt arbejde at være socialrådgiver i myndighedsafdelingen. Hun kommer fra en stilling i kommunens afdeling for dagtilbud, og hun har stillet sig selv en lang række spørgsmål siden hun tiltrådte som centerchef i børne-ungeafdelingen for godt halvandet år siden.

– Socialrådgiverne i børn og ungeområdet er kommunens specialtropper. Det har jeg sagt til dem: Når intet andet virker, så ringer vi til jer, og så er det jer, der skal stå ude i felten og sørge for at får styret tingene af.

– Hvorfor er det at de mennesker, der har et af de mest belastende job, som har de sværeste opgaver og beslutninger, ikke har bedre arbejdsvilkår? Det er noget af det, der har slået mig, efter at jeg er tiltrådt som chef, hvor lidt credit socialrådgiverne får, i forhold til hvad det er for et job, de har, siger Ann Rubæk-Nielsen, der fra sit tidligere arbejdsområde er bekendt med hvor virksomt det kan være, at man går sammen om at sætte fællesfokus som eksempelvis det nationale fokus på vigtigheden af de første 1.000 dage.

– Måske man kunne skabe samme bevægelse på det her område, siger hun.

Socialrådgiveren, der har en fortid i Center for Børn og Familie, bekræfter, at lav løn og manglende anerkendelse uden tvivl er med til at slide medarbejderne op.

– Vi får en ret lav løn. Jeg mener, at startlønnen ligger på 27.000-28.000 kroner om måneden og der kan gå år, hvor man ikke går op i løntrin. Gennemsnitslønnen er 32.000 om måneden. Og det gør måske, at nogen tænker, at det er mere tiltrækkende at tage til Sjælland, hvor man tjener mere. Politikerne skulle give socialrådgiverne meget mere i løn, og så skulle de gøre processerne mere enkle, pointerer den tidligere medarbejder.

Vi skal slå på stortromme

Når Ann Rubæk-Nielsen løfter blikket fra situationen på Bornholm, ser hun en generel tendens på landsplan:

– Vores største udfordring er i virkeligheden, at der ikke er socialrådgivere nok i verden. Når vi slår stillinger op, er det de færreste ansøgere, der er uddannede socialrådgivere. Vi er dog det seneste stykke tid sammen med medarbejderne lykkedes med at få skabt et bedre arbejdsmiljø og fået lavet nogle gode introforløb, og det har ført til at vi igen ser ansøgninger fra uddannede socialrådgivere.

Der er behov for en fælles indsats, siger centerchefen.

– Vi kan bare ikke gøre det alene. Hvis vi skal tiltrække flere, der har mod på en uddannelse som socialrådgiver, så skal vi være sammen om at slå på stortromme for socialrådgiverfagets vilkår. Fagforening, interesseorganisationer, og selvfølgelig os kommuner, siger Ann Rubæk-Nielsen.

Arkivfoto: Berit Hvassum

Socialrådgiver: Tidligere kunne man gemme sig på Bornholm

Barnets Lov og grundigere myndighedsarbejde vil skabe bedre rammer om de udsatte børn i fremtiden, spår centerchef.

Selv om børne- ungeområdet i Center for Børn og Familie er plaget af travlhed og underbemanding, er der også tegn på, at området overordnet set er inde i en positiv udvikling på Bornholm. Det siger en tidligere socialrådgiver i socialteamet, som Tidende har talt med.

Den pågældende medarbejder vil ikke stå frem med navn, men Tidende kender hendes identitet.

– Tidligere kunne mange ting blive skjult på Bornholm. Man kunne gemme sig. I dag er der mange ting, der kommer frem, blandt andet fordi myndighederne er blevet mere grundige, siger hun.

Vi skal have et lokalt sikkerhedsnet

Centerchef Ann Rubæk-Nielsen peger i den forbindelse på den kommende Barnets Lov, som ventes at træde i kraft næste år. Den vil forhåbentlig stille de udsatte børn langt bedre end de er i dag.

– Der er allerede kommet en del stramninger i lovgivningen, som gør at der er et helt andet fokus i sagerne i dag. Og den kommende revidering i forbindelse med Barnets Lov, som kommer i 2023, stiller blandt andet endnu mere skarpt på forældre– og børnesamtaler og inddragelse af barnet helt ned til 10 år. Så der er enormt fokus på lovgivningen, siger hun.

En anbringelse er imidlertid sjældent lykkelig, fastslår lederen af Center for Børn og Familie.

– De 135 vi har er for mange, men rigtige. Jeg er optaget af, hvad vi kan gøre for at nedbringe antallet af anbringelser gennem forebyggelse. Vi er optaget af, at lave et lokalt sikkerhedsnet. Vi undersøger om der er bedre måder vi kan bruge vores evner og ressourcer på. Hvad kan vi gøre i det tværfaglige samarbejde med skolerne, PPR og vores forebyggelseskonsulenter. Hvad kunne vi have gjort tidligere. Det prøver vi at analysere i øjeblikket, siger Ann Rubæk-Nielsen.

Fejlfrihed er en utopi

Samtidig understreger hun, at man nok ikke skal gøre sig håb om, at lovgivning alene løser alle problemer med mistrivsel i hjemmene.

– Jeg tror ikke, vi får et samfund, hvor vi ikke har behov for at anbringe børn og unge. Der kan være tale om varige forældreevnetab, men der kan også være tilfælde, hvor tingene bryder sammen, hvor vi skal være der.

Stramningen af Servicelovens børneparagraffer kan også udlægges som regeringens forsøg på at forhindre, at der igen skal ske svigt i større omfang, som den sag, der i 2021 førte til, at en kvinde, der som barn voksede op under massivt omsorgssvigt, søgte og fik erstatning fra Bornholms kommune.

Det mener Ann Rubæk–Nielsen imidlertid er at skyde over målet.

– At tro, at kommuner i sig selv fremover bliver et sted, hvor der aldrig begås fejl er nok utopi, men hvis vi laver fejl, gør vi alt for at lære af dem. Men jeg tænker, at lovgivningen i fremtiden i høj grad har fokus på at give børn og unge bedre mulighed for at mestre livet og give dem lige chancer.