De stærke kvinder i Klemensker slår ring om flygtninge fra Ukraine

I Klemensker tager Christine Holst og hendes netværk imod flygtninge med åbne arme. Sognepræsten, idrætsforeningen og naboerne står også klar til at hjælpe.

I Klemensker går en hel række af aktiviteter i gang, når de lokale hører, at der er flygtninge på vej.

Christine Holst er en af frontfigurerne i et stort, civilt netværk i Klemensker, som har tråde ind i idrætsforeningen, svømmebad, menighedsråd og ikke mindst den lokale borgerforening, Klemensker Land- og Byforening. Støttegruppen forsøger at hjælpe de 24 ukrainske flygtninge, der i øjeblikket opholder sig i Klemensker, med at få hverdagen til at fungere.

De ti familier er indkvarteret i små rum i den gamle skoletandklinik bag skolen i Klemensker. Mest kvinder og børn, men der er også et ældre ægtepar, hvor manden er i kræftbehandling. De mindste børn går i institution i Børnehuset i Klemensker. De resterende går på Paradisbakkeskolen i Nexø, hvor man har en modtageklasse specielt indrettet til at tage imod børn på flugt.

De lokale var klar ved ankomsten

Flygtninge i Klemensker er ikke noget særsyn.

– Vi har tidligere haft flygtninge fra blandt andet Somalia, Eritrea og Syrien. Men centeret har aldrig været fyldt helt op og er ikke bygget til beboelse. Skoletandklinikken blev nødtørftigt indrettet til flygtningecenter for syv-otte år siden og blev anbefalet til unge singlepersoner, siger Christine Holst.

Næstformanden for den lokale borgerforening er dog helt på det rene med, at situationen har udviklet sig ekstremt hurtigt siden den 24. februar.

– Da vi hørte, at der ville komme flygtninge fra Ukraine, tog jeg fat i kommunens integration med det samme. Derefter indkaldte jeg de ressourcestærke kvinder i mit netværk, og så gik vi i gang med at planlægge, fortæller Christine Holst.

De første ukrainere kom til Klemensker i dagene op til påske.

– På det tidspunkt havde vi uddelt roller og opgaver. Vi ville gerne hjælpe dem på plads i skoletandklinikken og vi var meget konkrete: Hvad har I behov for, fortæller Christine Holst, der har set, hvordan flygtningene i det gamle mejeri i Pedersker har været ved at drukne i bamser og tøj, som desværre ikke altid passede til de ukrainske flygtninges behov.

– Vi lavede for eksempel en ønskeseddel sammen med de ukrainske kvinder og gik i brugsen og kom tilbage med en stor kasse med blandt andet rengøringsmidler, hygiejneartikler og shampoo, og to mandage fik de lov til at gå i KIFs genbrugsbutik og tage alt, hvad de havde brug for, blandt andet lamper, en kaffemaskine, legetøj, en kuffert og tøj i de rigtige størrelser.

Stole og skabe blev indhentet i kommunens centrallager og blev monteret af naboen Bjarne Reimer, som også hjælper med at få tv og IT til at fungere.

Nu går den egentlige integration i gang

Støttegruppen har fordelt rollerne imellem sig. Christine Holst er bindeled mellem centerets beboere og byens foreninger. Klemensker Svømmebad har doneret frikort og badetøj, Bjarne Reimer er vicevært og altmuligmand, Margit Busk kommer på fast besøg hver onsdag, KIF hjælper med sportsaktiviteter, Pauline Vedsmand er bindeled til kirke og menighedsråd, hvor sognepræst Nikolaj Hartung er god til at oversætte til ukrainsk.

Bare for at nævne noget.

– Det er imponerende, hvad de gør i Klemensker, både praktisk, men også socialt, og i forhold til kontakten med myndigheder og så videre, siger Ea Rovsing Olsen, leder af kommunens ydelses- og integrationafdeling.

De ukrainske flygtninge udgør i øjeblikket cirka 130 af de 150 flygtninge, der opholder sig på Bornholm, hvis man kun tæller voksne med. De er kommet hertil direkte fra Ukraine, uden mellemstop på et asylcenter. Ea Rovsing Olsen og hendes team har derfor haft rigeligt at gøre med at skaffe de tilkomne flygtninge tag over hovedet, og hjælpe dem med rekvisitioner, transport og oprettelse af bankkontoer og NemID og hvad der ellers hører med til at være borger i Danmark.

– Regeringen oprettede jo en særlov for de ukrainske flygtninge, som gjorde, at de kunne komme direkte hertil. Normalt har vi en måned til at finde boliger til dem og oprette dem i systemet, det havde vi ikke her. Så det er først nu, vi kommer til den rigtige del af integrationsforløbet, som er at støtte dem i at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Ea Rovsing Olsen fra Bornholms Regionskommune.

De vil allerhelst hjem

22 af de cirka 130 ukrainere, der har fået opholdstilladelse på Bornholm, har selv fundet arbejde. Det skyldes blandt andet åbenheden fra det bornholmske civilsamfund, siger Ea Rovsing Olsen.

Til at begynde med fik de ukrainske flygtninge en rekvisition på 75 kroner til mad om dagen. I dag, hvor langt de fleste har fået midlertidig opholdstilladelse, er de ukrainske flygtninge berettiget til offentlig ydelse, indtil de får arbejde. Enlige forsørgere får 12.000 kroner i integrationsydelse, mens flygtninge uden børn får 6.200 kroner – før skat.

På Bornholm har man imidlertid usædvanlig stor succes med at få flygtninge i arbejde, siger Ea Rovsing Olsen. Især kvinder.

– Ifølge Udlændingestyrelsens opgørelser er bornholmerne faktisk nogle af de bedste til at integrere flygtninge, og det skyldes blandt andet at hoteller og restauratører er gode til at tage dem ind. På landsplan er 20 procent af flygtningekvinderne i arbejde. På Bornholm er tallet 56 procent, siger Ea Rovsing Olsen.

Hun tør ikke gætte på, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig.

– Det kan være alt. Vi kan håbe på, at det ikke bliver værre. Ukrainerne har det ligesom alle andre flygtninge. De vil allerhelst hjem til deres eget land.