Hun bestiller gerne spændende og anderledes bøger fra små forlag, og når der udkommer noget spændende, hun har lyst til at sælge, køber hun bare en enkelt bog.
Nogle gange køber hun dog også bøger, der er udgivet for flere år siden og som ikke længere kan findes i de store boghandler, hvor man er mere afhængig af at kunne sende overskudsbøger tilbage til forlaget.
– Jeg tager det bedste inden for hver kategori uden at fylde for meget op, for hvis man putter for meget ind, kommer det hele til at stå med ryggen til. Det er ærgerligt, for der er mange bøger, som ser interessante ud, når man kan se hele bogen, forklarer hun.
Hun er sjældent i tvivl om, hvad der skal bestilles hjem, særligt fordi hun ikke som sådan går op i, hvad der sælger.