'Der er ingen historie'
Der har tidligere været udfordringer med, at udlejere og gæster ikke har været opmærksomme på, at der er samarbejde mellem blandt andet Airbnb, Booking.com og Dancenter, hvilket blandt andet i sommer betød, at Caroline Riising endte med at afbestille sin booking på Hotel Abildgaard hos Airbnb.
Her havde hun kontakt med en person, der udgav sig for at arbejde hos Dancenter, men da ankomsttidspunktet nærmede sig, stoppede medarbejderen ganske enkelt med at svare, og familien stod uden afgørende detaljer til indtjekning. Da hun kom frem, viste det sig, at hendes booking aldrig havde eksisteret i Hotel Abildgaards system.
Der forelægger dog ingen aftaler med nogen former for bookingbureauer hos Klemens Kro. De har nemlig deres eget bookingsystem, og da Tidende ringer kan de oplyse, at de allerede har god gang i udlejningen af værelserne i den kommende sæson - det går med andre ord rigtig godt ganske uden hjælp fra hverken Booking.com eller Dancenter.