ERHVERV / 6. AUG • 09:47

Lokale fødevarer med i kampen om ny hæderspris

Lokale fødevarer med i kampen om ny hæderspris
Coops medlemmer skal stemme om, hvilken af 21 udvalgte fødevareproducenter, som skal vinde hædersprisen "Medlemmernes favorit". Arkivfoto: Jacob Jepsen
Journalist

Eddike, svinekød og øl fra Bornholm er med i kampen om at bliver medlemmernes favorit i Coop.

Dagligvarekoncernen Coop har indstillet 21 mindre fødevareproducenter til en ny hæderspris. Tre af dem er her fra Bornholm.

Prisen er Coops seneste initiativ for at fremme danske og lokale producenter, og det er op til de to millioner medlemmer at vælge deres favorit.

Først skal der vælges lokale favoritter, og bornholmske Coop-medlemmer kan stemme på enten Bornholms Vinegar Company, Bornholmergrisen eller Svaneke Bryghus. Den mest populære af de tre går videre til den landsdækkende dyst om at blive "Medlemmernes favorit".

Svaneke Bryghus er med i kampen om en ny hæderspris, som Coop indfører for at fremme danske producenter. Arkivfoto: Tommy Kaas

Svaneke Bryghus er med i kampen om en ny hæderspris, som Coop indfører for at fremme danske producenter. Arkivfoto: Tommy Kaas

Sidste år deltog godt 59.000 medlemmer i en afstemning om, hvad der skal være Coops vigtigste mærkesag i 2026. Med 43,5 procent af stemmerne indtog "Mere dansk og lokalt" en klar førsteplads.

– Vores medlemmer siger klart, at de ønsker mere fokus på danske og lokale fødevarer. Derfor laver vi nu en ny hæderspris, hvor medlemmerne vælger den danske producent, de vil kåre som "Medlemmernes favorit", siger administrerende direktør Annette Jorn fra foreningen Coop amba i en pressemeddelelse.

Bornholms Vinegar Company har tidligere vundet Produktprisen, som Coop uddeler sammen med Sol over Gudhjem. Nu er eddiken med i kampen om en ny pris. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen

Bornholms Vinegar Company har tidligere vundet Produktprisen, som Coop uddeler sammen med Sol over Gudhjem. Nu er eddiken med i kampen om en ny pris. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen

Lettere at opdage

På den måde kan medlemmerne selv være med til at fremhæve nogle af de producenter og varer, de sætter særligt pris på.

– Danmark har mange dygtige producenter med stærke lokale rødder, godt håndværk og interessante historier. Dem vil vi gerne gøre mere synlige og lettere for medlemmerne at opdage. Kåringen er ét af de initiativer, der følger af medlemmernes valg af dansk og lokalt som fælles mærkesag for Coop, fortæller Annette Jorn.

Bornholmergrisen kan blive "Medlemmernes favorit" i Coop, men først skal den gå videre fra en lokal afstemning. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Bornholmergrisen kan blive "Medlemmernes favorit" i Coop, men først skal den gå videre fra en lokal afstemning. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Fra 10.-30. august kan Coops medlemmer vælge, hvilken lokal producent, de vil nominere til den landsdækkende afstemning, der begynder 21. september. Vinderen udråbes 26. oktober og vil få eksponering og ret til at markedsføre sig med hædersprisen. Afstemningerne foregår på Coops hjemmeside.

Coop driver kæderne Brugsen, Superbrugsen, Kvickly og 365discount.

De nominerede

Bornholm

• Bornholms Vinegar Company, Bornholmergrisen og Svaneke Bryghus

Nordjylland

• Aabybro Mejeri, Launis og Thisted Bryghus

Midtjylland

• Axel Månsson, Dueholm og Thise

Sydjylland

• Dalby Mølle, Hanegal og Højer

Fyn

• Markhaven, Nordic Greens og Rosborg

Hovedstaden

• Glean, Hansens Flødeis og Sv. Michelsen Chokolade

Sjælland & Sydhavsøerne

• Fejø Frugt, Holmegaards Deli og Økoladen

Følg debatten på facebook!

FÅ ABONNEMENT