Camilla Grønning fortæller, at støtten kommer både fra lokalområdet, hele Bornholm, fra hele Danmark, men også fra udlandet – Sverige, Polen, Tyskland.
– Det er fra mennesker, der på en eller anden måde har en forbindelse til røgeriet, for eksempel har været her som børn, siger hun.
Hvad betyder dette rygstød for jer?
– En ting er, at vi vil det her, at det skal lykkes for os. Det giver os et energiboost og giver os endnu mere tro på, at vi nok skal klare den. Det giver os også en lille smule ro i forhold til, at lige meget hvordan vi end vender og drejer det, bliver der en regning, som vi selv skal betale, siger Camilla Grønning.