Virksomheden bag blev grundlagt i 2000 og har siden udviklet sig til en kæde, der har butikker i både Jylland og på Fyn, Sjælland og Bornholm.
VVS-Ekspertens bornholmske afdeling ligger på Borgmester Nielsens Vej i Rønne, hvor Carsten Morsø Dahl er butikschef. Han fortæller onsdag til Tidende, at han ikke kan eller må kommentere, at butikken snart skal lukke og henviser i stedet til kædens kommunikationsafdeling.
Kan være stolte
Ifølge Horsens Folkeblad fremgår det af kædens seneste årsregnskab, at der var 150 ansatte på lønningslisten på daværende tidspunkt.
– Vores medarbejdere har spillet en central rolle i virksomhedens succes. Jeg vil gerne takke dem alle for deres uvurderlige bidrag. Når man ser tilbage på alt, hvad vi har opnået, kan vi være stolte, siger direktøren videre.