Aktieselskabet Snellemark Centret A/S er ny ejer af butikscentret Snellemark Centret i Rønne. Den nye ejer er den samme som den gamle ejer. På sin seneste generalforsamling besluttede Partselskabet BornholmInvest således at omdanne sig til et aktieselskab.
Det fortæller bestyrelsesformand Anette Stæhr i en pressemeddelelse.
Ændringen sker som et led i fremtidssikringen af Snellemark Centret, fremgår det.
Selve Snellemark Centret samt ejendommene beliggende Havnegade 1 og Snellemark 1, 3, 5, 7, 9 og 11 overdrages til det nye selskab for et beløb på 110.750.000 kroner.
Selskabets ledelse, lejere og daglige drift er uforandret, fortæller Anette Stæhr.