Ocean Prawns har gennem mange år har haft et tæt samarbejde med det lokale revisionsfirma, som står for udarbejdelse af koncernens regnskab. Det nye partnerskab cementerer samarbejdet med ambitioner om yderligere udvikling, skriver parterne i pressemeddelelsen.
Stigende behov
Beslutningen om det tættere partnerskab bunder i et ønske fra Ocean Prawns om at knytte Nexø Revisions ressourcer og viden endnu tættere til koncernen.
– Som en relativt stor og kompleks koncern oplever vi et stigende behov for sparring og rådgivning fra ekstern side, når det gælder krav fra myndigheder og omverden, især indenfor ESG (miljø, social ansvarlighed og god ledelse), GDPR og anden governance, siger Daniel Barslund, adm. direktør i Ocean Prawns.