Målet er at få skabt noget liv i ejendommen, for eksempel en café, hvor kunderne kan få adgang til den gennemrenoverede landevejsmølle. Lejemålet omfatter selve møllen og en vinkelbygning i gården.
En eventuel lejer skal kunne se mulighederne i de eksisterende rammer uden en masse tilføjelser, da der skal værnes om bygningerne, fremgår det.
Ole Almeborg købte Saxebro Mølle i efteråret 2018, og fra begyndelsen fortalte han, at målet var at gennemrestaurere den fredede mølle og det tilhørende bageri fra A til Z.