Nyt magasin om bornholmske virksomheder

NOTITS | ERHVERV | Torsdag 5. maj 2022 • 20:42
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Torsdag 5. maj 2022 • 20:42

I dag udkom årets udgave af magasinet Visual Bornholm. Magasinet fortæller om Bornholm og bornholmske virksomheder gennem fotografier og artikler med kant.

Magasinet, Visual Bornholm, henvender sig til Bornholms turister og besøgende, og nu er 2022-udgaven klar. Magasinet er på dansk og suppleres af et online-univers, hvor også tysk- og engelsktalende gæster kan læse indholdet og gå på opdagelse.

– Visual Bornholm er et visuelt stærkt alternativ til den traditionelle formidling af Bornholm. Vi vil gerne give turisterne en mindre ‘main stream’ fortælling om øen. Derfor indeholder magasinet artikler med knapt så almindelige temaer, og så er det fyldt med billeder, der formidler skønheden, stilheden og stemningen på Bornholm, siger fotograf Anders Beier, som er medejer af magasinet.

Magasinet fås gratis ombord på Bornholmslinjens færger, i Bornholms Lufthavn, hos Bornholms Turistinformationer på hele øen og mange andre steder. I midten af maj bliver magasinet også distribueret på Sjælland i sampak med livsstilsmagasinet Mad & Bolig for at trække endnu flere turister til øen. Distributionen i maj skal vække rejselysten hos potentielle gæster fra Sjælland i starten af sæsonen, hvor mange endnu ikke har bestilt deres sommerferie.

Bag magasinet står Visual Media ApS, som ejes af fotograf Anders Beier, designer Malene Sommer og cand. comm. Dorthe Lind Thornton.



FÅ ABONNEMENT