– En af hjørnestenene i vores arbejde er at bringe folk tættere på den mad, de spiser. Vores grøntsagsordning fortsætter i 2025, hvor medlemmerne hver uge modtage en mangfoldighed af økologiske grøntsager, dyrket kun få kilometer fra deres hjem. Samtidig vil vi styrke vores samarbejde med restauranter og andre fødevareaktører på Bornholm, fortsætter Maya Lindemann.
Hammersly fordoblede antallet af medlemmer af grøntsagsordningen fra 30 i 2023 til sidste år 65 medlemmer, der hentede deres grøntsager en gang om ugen fra juni til oktober. Det fremgår af Hammerslys årsrapport.
Hammersly er en økologisk certificeret gård, som siden 2021 har været ejet af aktieselskabet Bornholms Økojord A/S. Selskabet blev stiftet med det formål at opkøbe landbrugsjord og forpagte den ud til unge landmænd for at udvide den lokale og økologiske fødevareproduktion på Bornholm, støtte et generationsskifte i landbruget og skabe liv på landet.