– Det er en ære at få lov at stå i spidsen for bryggeriet. Svaneke Bryghus hviler på et solidt fundament, der er opbygget gennem 25 år – og mit mål er at værne om det, samtidig med at vi udvikler os og griber de nye muligheder, der opstår.
Siden 20. februar har bryghuset arbejdet på at finde afløseren for Steen Jespersen, som valgte at stoppe. Siden har Martin Westh-Hansen været konstitueret direktør, og valget endte altså også på ham.
– Med Martin får vi en direktør, der både forstår markedet og maskinrummet. Han er vellidt, har et godt netværk og stor indsigt i ølbranchen, og så har han været en nøglespiller i bryggeriets rejse mod økologi og grøn omstilling. I bestyrelsen er vi derfor trygge ved at lade ham føre bryggeriet videre, siger bestyrelsesformand Daniel Barslund i pressemeddelelsen.
Ny salgs- og marketingschef