På Bornholm er mere end 241 medarbejdere beskæftiget i koncernens virksomheder og kapitalinteresser, mens mere end 696 personer er beskæftiget globalt.
"I 2026 har koncernen taget flere skridt i udviklingen af den bornholmske portefølje. Boligprojektet Æbleløkkerne i Rønne Syd er ved at tage form, Fugato har overtaget en transportaktivitet fra BHS Logistics, og Svaneke Bryghus har købt sig ind i Small Batch Brewery i Nexø.
Efter regnskabsårets afslutning har Ocean Prawns desuden fortsat de langsigtede investeringer på Bornholm, blandt andet med seneste investering i mere end 695 hektar skov", skriver de i pressemeddelelsen.
– Vi er en global fiskerikoncern med lokale rødder i Nexø, men vi er også en bornholmsk virksomhed. Det betyder noget for os, at vi kan være med til at skabe aktivitet, arbejdspladser og udvikling på øen. Nogle investeringer handler om virksomheder, andre om boliger, infrastruktur eller natur. Fælles for dem er, at vi tænker langsigtet,” siger Daniel Barslund.