Konkurrent om Hodda: 'Vi må tilpasse os!'

Torben Østergaard Møller

Journalist

Folkehuset Hodda på Store Torv er kommet godt ud af startblokken siden starten i slutningen af august. Det skærper konkurrencen blandt restauratørerne i byen, hvilket også Torben Nørregaard fra Café Munter på torvet erkender, men ikke desto mindre byder han folkehuset velkommen.

Folkehuset Hodda, som ligger centralt placeret på Store Torv i Rønne, åbnede 28. august sidste år, og dermed var der en ny spiller på banen i forhold til café- og restaurationslivet i byen.

Og publikum har taget godt imod stedet, kunne den daglige leder, Linda Olsen, i slutningen af december fortælle i Tidende.

– Jeg niver mig selv i armen over, hvor godt det er gået, sagde hun og fortsatte blandt andet:

– Det er virkelig blevet et godt mødested. Her kommer unge og gamle, folk fra alle sociale lag.

Videre kunne hun fortælle, at det er ambitionen, at budgetterne i 2026, gerne skulle gå i nul, og her spiller blandt andet de kommende fællesspisninger om aftenen ind i billedet, idet der arbejdes hårdt på at få et industrikøkken op at køre, ligesom der er ansat en chefkok.

Med andre ord er der udsigt til endnu flere aktiviteter i folkehuset – og dermed en skærpet konkurrence set fra byens øvrige cafeers og restauranters synspunkt.

En af dem, der oplever det, er Torben Nørregaard, som i 2018 åbnede Café Munter på hjørnet af Store Torvegade og Store Torv.

– Allerede da det blev annonceret, at det Hodda var på vej, var jeg da godt klar over, at det ville komme til at betyde noget. Ikke så meget om sommeren måske, men særligt i de andre seks kedelige måneder, siger han, men tilføjer straks:

– Men hvis jeg skulle vælge, om de skulle komme eller ikke skulle komme, så synes jeg absolut, at det er superfedt, at de er kommet, og at det er blevet et super godt sted, hvor der kommer mange mennesker.

Passerer han Hodda eksempelvis en fredag eftermiddag, har han bemærket, at der godt kan sidde måske 40 unge mennesker derinde, der bruger stedet som en slags fredagsbar, og han er også bevidst om, at det nok sker til nogle andre priser for en øl end på byens øvrige udskænkningssteder.

– Men det skal vi jo ikke konkurrere med, det er noget andet, siger han.

– Jeg kan da godt se, at hvis man var ung, og det har vi jo alle sammen prøvet at være, hvor ville vi så gå hen? Men som en, jeg kender, som sad derinde en dag, sagde, så sidder der måske 12 unge mennesker omkring et bord, hvor det kun er syv-otte af dem, der køber noget. Så det er jo også en opholdsstue, det er et socialt samlingssted og så videre. Det er også det, det skulle være, og det at være med til at skabe noget liv, noget sammenhold og noget fællesskab i byen, det er da super fedt, siger Torben Nørregaard og fortsætter:

– Betyder det noget for nogle af os andre? Ja, jeg tror, det kommer til at tage fra os alle sammen, men så må vi jo sørge for, at vi differentierer os og er noget andet. Vi må tilpasse os!

Milliardæren

Manden bag Hodda er Lennart Lajboschitz, som opfandt Tiger-butikkerne og blev milliardær, da han i 2012 solgte 70 procent af butikskæden.

Han har ejet ejendommen, Hodda ligger i, siden 1999 og faktisk uden held haft den til salg siden 2019, men så blev i stedet altså folkehuset åbnet, hvilket sker efter samme model som eksempelvis Folkehuset Absalon på Vesterbro i København, som har eksisteret i mere end 10 år, og som Tidende besøgte i marts sidste år.

Dengang fortalte Absalons eventleder, Ursula Lærkesen, blandt andet:

– Vi er ikke et profitsted, men et sted, der skal køre rundt af sig selv, og det arbejder vi hårdt på at få til at ske.

Det var dog endnu ikke sket i løbet af de første cirka ni og et halvt år, Folkehuset Absalon havde eksisteret, men:

– Vi kommer tættere og tættere på hvert år. Vi har ikke været der helt endnu, men med de prioriteringer og tiltag, vi har gjort i år, håber vi, at vi lander der, hvor det kører rundt af sig selv, sagde Ursula Lærkesen, ligesom hun betonede, at i huset arbejder kun ansat personale:

– Vi arbejder ikke med frivillige, men prøver, også hvad det angår, at gøre det på almindelige kommercielle vilkår.

Det samme gælder i Hodda, men Torben Nørregaard kan dog konstatere, at folkehusene jo altså ikke skal give overskud og formentlig også kan slippe med en billig husleje, hvilket trods alt gør det nemmere at drive dem.

Men ser du Hodda som en ublu konkurrent?

– Nej, overhovedet ikke. Jeg synes, det er superskønt for Rønne, at det er kommet. Det kan da blive et super sted, siger restauratøren.

Hodda tager naturligvis nogle kunder, men kan man også vende det rundt og sige, at huset kan bidrage med en slags synergieffekt, hvor de måske tiltrækker nogen, som også I andre udbydere kan få glæde af?

– Ja, det kan det da sagtens komme til på et tidspunkt. Grundlæggende må vi andre jo bare sørge for, at vi er noget andet og på den måde tilpasse os. Nu er Rønne jo ikke København, men da de åbnede Absalon derinde, peb restauranterne i området da også i starten, men efter et stykke tid fandt de ud af, at når der var fuldt hus på Absalon, så måtte folk jo finde noget i nærheden, nu de var taget derind, og på den måde skabte Absalon en synergieffekt, siger Torben Nørregaard.

– Men jeg tror dog ikke, vi får en tilsvarende synergieffekt her, og man skal også være klar over, at bornholmerne er påholdende i forhold til at gå ud. Bornholm er det sted i Danmark, hvor der bliver brugt færrest penge per indbygger på det. For nogle år siden opgjorde brancheorganisationen Horesta, hvad en gennemsnitsdansker brugte på at gå ud samt på take away, og beløbet per dag var 81 kroner, men i København brugte man 123 kroner, og det absolut laveste stedet i hele kongeriget var på Bornholm, hvor man brugte 40 kroner.

– Og så kan du godt se, at det jo er klart, at når der så kommer et sted, der er billigere, så oplever de da også en søgning, siger han.

Svært at sige

Men nu har Hodda eksisteret i over fire måneder, har du kunnet mærke det i din omsætning?

– Nej, det vil jeg sgu ikke sige. Det er svært at sige præcist, men jeg skulle da være naiv, hvis jeg sagde, at det betyder ikke en skid for os. Det er jo sådan, at nogle af vores stamkunder ind imellem også opsøger andre steder også, ikke? Det er lidt op og ned, men de færreste går altid det samme sted hen.

– Og så kan det jo være et spørgsmål, om man går efter at få et sted, hvor der måske er lidt mere sjæl, eller man måske vil have noget, der er mere stringent. Men altså, jeg er sgu glad for, at Hodda er kommet, virkelig. Også overordnet set fra Bornholms og Rønnes synspunkt – og set i forhold til, hvad vi har forsøgt i arbejdsgrupper med for eksempel udviklingen af torvet og et borgerhus nede i Dams Gård. Alle de der ting, der er blevet skrinlagt, fordi vi bor i en sindssygt fattig kommune. Så det her er jo ikke skidt.

Bygningen havde også stået tom rigtig længe?

– Ja, og det er da trist at have sådan en stor bygning stående tom. Så jeg håber bare, at det på sigt er med til at skabe noget liv, og hvis jeg havde en milliard eller tre, så ville jeg da også ønske, at jeg tænkte, at dem kan end ikke mine børn nå at bruge, så jeg vil bruge dem på noget godt. Så det er fint, at der drypper noget ned over Bornholm og Rønne, det skal vi da kun være glade for. Og det siger jeg sgu oprigtigt, også selv om det selvfølgelig vil betyde noget for os andre.

– Jeg har altid bare haft det sådan, at hvis vi tager eksempelvis min branche, så er der en lagkage, og vi vil alle sammen gerne have – lad os bare sige, at vi er 15 aktører – et stykke af den lagkage. Og så er det jo spørgsmålet, hvor stort et stykke vi hver især mener, det er rimeligt, at vi får. Når sådan et sted kommer, så kommer de til at tage en del af lagkagen, men bliver også lagkagen større? Det er jo det, der er interessant.

– Og lige umiddelbart, nej, jeg tror ikke, at den bliver større i forhold til det, de tager, men det skal også finde sit leje. Og i de år, jeg har været her med Café Munter, er der jo hele tiden kommet noget nyt, nogle kommer til andre forsvinder og så videre.

– Sådan er det. Der vil altid være konkurrence, og der er hele tiden en dynamik og nogle ting, hvor man må justere, hvad man foretager sig.

Så grundlæggende siger du, at man simpelthen må affinde sig med, at man arbejder i et erhverv, hvor der er konkurrence, og man må lære at håndtere den?

– Ja, og det gør jeg da også selv, men jeg er stadigvæk superglad for, at Hodda er kommet. Som jeg siger, så er det godt for Rønne, det er godt for Bornholm. Og som du også selv siger, så har der stået et tomt lokale i årevis, og der er hele tiden ting, vi skal forholde os til. I år kommer der eksempelvis endnu flere krydstogtgæster, næsten dobbelt så mange, som vi havde sidste år, fordi de har været i gang med ombygningen af havnen – der er jo hele tiden noget, vi skal navigere i, siger Torben Nørregaard og tilføjer:

– Jeg tror faktisk også, at de fleste vil udtale sig pragmatisk, positivt og neutralt omkring folkehuset.