– Ikke andet end at vi kan skynde os at blive færdige og lukke igen. Det er ikke sådan, at der er mulighed for decideret at fjerne den lugt. Vi gør alt det, vi kan for at skynde os at blive færdig så hurtig som muligt.
Det er jo ikke lavendler, der gror dernede
Renoveringsarbejdet er nødvendigt for at fremtidssikre kloakkerne og reducere antallet af ledningsnedbrud i fremtiden. Det forstår butiksejerne også godt, men Tina Larsen havde nu gerne set, at arbejdet havde foregået om natten, så det generede færrest mulige. Nattearbejde er dog ikke en del af planen, fortæller Beof.
– Det gør vi som udgangspunkt helst ikke, fordi det som regel bliver noget dyrere at have folk til at arbejde om natten. Og så er der også noget sikkerhedsmæssigt i det. Vi har jo folk, der skal kunne arbejde under ordentlige forhold, og det forudsætter, at man kan blandt andet kan se noget, siger Klaus Vesløv.
Han afviser også, at lugtgenerne skulle være sundhedsfarlige, men tager bekymringen alvorligt.
– Det ved jeg ikke nok om, men som udgangspunkt antager jeg, at det ikke er. Men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og så skal vi kigge på det. I det her tilfælde er det en entreprenør, som er derude, men arbejdsforholdene skal selvfølgelig være i orden, for vi prøver at passe rigtig godt på dem, siger han med hensyn til, at Beof har hyret entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S til at stå for arbejdet.