KØB ABONNEMENT
ERHVERV / Søndag 28. december 2025 • 15:30

Jensen køber amerikansk virksomhed

Jensen køber amerikansk virksomhed
Jensen-Gruppen har været på opkøb i staten New York. Foto: Henrik Nielsen

Jensen-Gruppen har valgt at styrke sin tilstedeværelse i USA med opkøbet.

I staten New York befinder virksomhed G. A. Braun sig i byen Syracuse, som Jensen-Gruppen har købt.

Det skriver Jensen på sin hjemmeside i en pressemeddelelse.

Opkøbet er ifølge Jensen en del af virksomhedens vækststrategi, hvor de opnår en væsentlig milepæl med opkøbet, da de udvider koncernens "produktionsaftryk, produktportefølje og servicenetværk i hele Nordamerika".

Den amerikanske virksomhed er også på markedet for vaskeriudstyr, og Jensens skriver, at de får adgang til topmoderne produktionsfaciliteter og en loyal kundebase.

Begge brands vil dog fortsætte med at eksistere.

– Vores mål har altid været at afstemme produktionskapaciteten med vores salgsvækst. Ved at udvide vores produktionsbase i USA kan vi reagere hurtigere på kundernes behov, forkorte leveringstiderne og fortsat levere den høje kvalitet og pålidelighed, som kendetegner JENSEN-brandet. Vi er glade for at byde Brauns team velkommen i vores organisation og for at vokse sammen, drevet af vores fælles engagement i kundetilfredshed og løbende forbedringer, siger Jesper Munch Jensen, der er administerende direktør i Jensen-Gruppen.

– Dette opkøb samler to stærke organisationer med komplementære styrker. Sammen er vi godt positioneret til at støtte vores kunder i hele Nordamerika med et endnu bredere udvalg af produkter, serviceydelser og teknologier.

Til TV2 Bornholm fortæller direktøren i Jensen Danmark, at opkøbet af den amerikanske virksomhed ikke kommer til at have negative konsekvenser for Jensen på Bornholm.

– Man kan sige, at der kommer til at blive produceret nogle af de samme maskiner, som der bliver produceret på Bornholm. Men ligegyldigt hvad, så vil jeg sige, at når gruppen vokser, så vokser det også i Rønne, siger han blandt andet til mediet.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT