Arbejdet med at gøre butikken klar har været i gang siden maj måned, og nu mangler kun det indvendige, før boksbutikken er klar til at tage imod kunderne.
– Vi går i gang her den 6. januar, hvor jeg får et hold over, som er blevet ansat her fra 1. januar, og vi går i gang med at bygge butikken op med inventar, reoler og til sidst selvfølgelig varer og udstillinger, så vi er klar til åbningsdagen, fortæller Morten Caspersen.
Butikschefen har de seneste måneder arbejdet på at få medarbejderstaben, som kommer til at tælle cirka 30 medarbejdere, på plads.