"Med udgangen af 2025 er de fleste af disse strategiændringer ved at være på plads, og selskabet står stærkt og forberedt ved indgangen til 2026", fortæller ledelsen i sin beretning.
Den tilføjer, at mange milepæle er opnået, og at selskabets resultater viser, at man er på vej i den rigtige retning.
I år har ledelsen arbejdet videre med at gennemføre den lagte strategi, blandt andet ved at udbygge salgsrelationerne og gennemføre yderligere omkostningsbesparelser.
"Alt sammen noget, der har bidraget til yderligere effektivisering af virksomhedens forretning. Ledelsen forventer, at vi med den nye strategi og de gennemførte omkostningsbesparelser kan sikre en positiv drift senest med regnskabsår 2026", lyder det i beretningen.
Ledelsen forventer en positiv udvikling i Den Bornholmske Spritfabriks aktiviteter i de kommende år. Simon Lorentzo Jensen er direktør i selskabet, og Jakob Boie Engelund Pedersen er bestyrelsesformand.