Det er den stædige kamp for at skabe rammerne for noget, der peger fremad, der driver den tidligere skolelærer, og kampen kæmpes fra kulturhuset i Nygade. Her knokler hun sammen med Ida Tjalve, Gitte Pørksen og andre frivillige for at puste frisk ilt i byens lunger.
– Vi prøver at holde liv i det. Men de lokale børnefamilier har ikke råd til at give tre millioner for et halvt hus, siger hun.
Det er flexboligerne, der driver priserne i vejret, siger hun. I den tid, Jytte har boet i Sandvig, er huspriserne femdoblet. Hun har derfor en besked til kommunalbestyrelsen. Hun vil have bopælspligten tilbage i Sandvig.
– De skal lave det om nu. Så man ikke må have flexboliger mere. Man kan ikke lave det om for dem, der er blevet det, man kan ikke lave den status om. Men så må man stoppe nu. Så kan det godt være, der er nogen, der mister penge. Som har købt dyrt, og som om ikke kan få det ind igen, hvis der kommer bopælspligt. Men så må det være sådan.
Tilbage til skiltet. Hvis der er nogen, der har lyst til at lave et flot skilt til Cirkusbygningen i Sandvig, er slaget frit. Send dit forslag til Jytte Pedersen, eller skriv til Cirkusbygningen og lej et lokale til dig selv og dine venner og lav en workshop.