Bygningen skriger efter at blive brugt

Jyttes hjerte banker for Cirkusbygningen i Sandvig. Det er en forening, der driver stedet, mens kommunen holdes helt ude af billedet. Det er der en bestemt grund til, siger den pensionerede skolelærer.

Der mangler et skilt på muren. Det er Jytte Pedersen enig i. For der er ikke umiddelbart noget, der afslører, at den gule bygning i Nygade er et hus, der bare skriger efter at blive brugt. Der står ikke engang et husnummer, og man skal ind i gården for at finde den anonyme indgang.

Men indenfor er der liv. Foreningen Cirkusbygningen i Sandvig er en af tre foreninger i byen, og de seneste år er medlemstallet fordoblet. Og når man har talt med Jytte Pedersen i to minutter, er der ingen tvivl om, at huset ikke får lov til at gå i graven uden kamp.

Men historien først. Sandvigs kulturhus i Nygade blev bygget i 1912 som gymnastikhus til Sandvig Skole. Der var 200 elever på skolen i gamle dage. Kommunen ejede huset indtil midten af 90'erne, hvor foreningen Cirkus Stjerneskud købte den for en krone.

– Og vi købte den af Cirkus Stjerneskud for fem år siden, også for en krone, siger Jytte Pedersen, der er pensioneret skolelærer og ildsjæl.

Sporene efter 25 års cirkusaktiviteter lever nu sammen med yoga-hold, Huberts ryghold, når det er varmt nok, kobberbryllupper, runde fødselsdage, koncerter og folkemødegæster, der ikke har noget imod at sove på en luftmadras i fire dage. Man falder stadig over gamle stylter og kostumer, samt spots og røgmaskiner fra dengang flokke af glade cirkusbørn fra Sandvig rejste rundt og optrådte i Europa - båret af ånden og glæden ved græsrodsartisteri og kropslig kreativitet.

På denne mur mangler der et skilt, hvor der skal stå Cirkusbygningen i Sandvig. Forslag kan sendes til Forenigen Cirkusbygningen i Sandvig, Nygade 2, 3770 Allinge-Sandvig, eller på foreningens mail: cirkusbygningen.i.sandvig@mail.com

Vi skal ikke være kommunale

Den nye bestyrelse er i gang med at bygge den tidligere gymnastik- og cirkusbygning om til et kulturhus. Fællesskabet er stadig i centrum.

– Det er for hele øen. Alle kan bruge det. Alle kan leje sig ind, i den her sal, i køkkenet ovenpå, eller bare det hele, siger Jytte Pedersen, der er kasserer i foreningen Cirkusbygningen i Sandvig.

En af foreningens mærkesager er, at man insisterer på at klare sig uden hjælp fra det offentlige.

– Vi skal ikke være kommunale. Vi vil gerne bestemme selv. Der er alt for mange restriktioner med udlejning, og hvis der kommer corona, lukker de det ned. Det er dem, der bestemmer. Jeg kan jo se, at kommunen går ind og blander sig i, hvad man må leje ud til. Det gider vi ikke. Vi vil selv bestemme.

– Vi skal have penge ind til at sætte i stand og vedligeholde. Der er nogen, der siger, I skal da blive kommunale, så får I alt det her gratis. Ja, men vi mister også friheden. Som det er nu, kan vi gøre tingene på vores måde.

Jytte Pedersen understreger, at der er masse af ledig kapacitet i kulturhuset i Sandvig. Hvis man er en forening eller på anden måde aktiv med lyst til at afprøve noget eller træne, øve eller holde foredrag om noget, så står bygningen og faciliteterne til rådighed.

Godt fat i fondene

Årene siden overtagelsen er gået med at sætte den gamle bygning i stand.

Parketgulvet er nyt, men alle vinduerne i salen skal skiftes ud. De oprindelige er fra 1912, og det betyder, at salen er meget kold om vinteren og meget varm om sommeren. Det gamle oliefyr skal udskiftes med en varmepumpe.

Og sådan går det slag i slag, siger Jytte Pedersen. Real Dania donerede 450.000 kroner til renovering sidste år, hvoraf de 170.000 er øremærket til rådgivning. Derudover får Cirkusbygningen løbende mindre beløb fra Bornholms Brand, Sparekassen Bornholm og Brødrene Larsens Legat. Penge til nye voksduge og en vaskemaskine fra Nordea. Nye højttalere fra Sydbank. Mange bække små.

– Vi mangler 300.000 kroner for at komme i mål med det hele, konstaterer Jytte Pedersen og fortæller, at Cirkusbygningens fundraiser Kirsten Juni blandt andet har blikket stift rettet mod Nordeas renoveringspulje og Beofs nye God Energi-pulje. Der skal jo også etableres handicaprampe og så videre.

– Men det skal heller ikke være for pænt, siger kassereren og peger på nogle graffiti-agtige tegninger, der er malet direkte på væggen.

De skal efter hendes mening bevares for eftertiden.

– Det skal ikke være småborgerligt, kommer det bestemt.

Jytte Pedersen i Køkkenstuen. Foto: Anette Vestergaard

Kampen mod afviklingen

Jyttes hjerte banker måske ikke for designermøbler og PH-lamper. Men det banker for hele kulturhuset.

– Jeg er gået på efterløn, og jeg har ingen børnebørn. Så jeg siger, at det her er mit barnebarn. Så giver jeg den gas her i nogle år, så længe jeg synes, det er sjovt, siger Jytte Pedersen.

– Jeg synes, der skal ske noget.

Jytte og Jan har boet i Sandvig i 22 år, og den udvikling hun har været vidne til i byen er ikke opløftende. Indbyggertallet er nede på en fjerdedel, tomme vinterhuse har gjort det af med tidligere tiders travle hverdagsliv.

Der sker med andre ord ikke ret meget i Sandvig.

– Vi er tre helårsbeboere tilbage her i gaden, siger Jytte Pedersen, der bor længere nede af Nygade.

Samtidig er de fleste fastboende oppe i årene.

– Der er ikke nogen under 60, siger Jytte, der selv er 66.

Køkkenstuen på øverste etage med masser af plads og fantastisk udsigt over Sandvig, Osand Bugten og Hammeren. Foto: Anette Vestergaard

Vi vil have bopælspligten tilbage

Det er den stædige kamp for at skabe rammerne for noget, der peger fremad, der driver den tidligere skolelærer, og kampen kæmpes fra kulturhuset i Nygade. Her knokler hun sammen med Ida Tjalve, Gitte Pørksen og andre frivillige for at puste frisk ilt i byens lunger.

– Vi prøver at holde liv i det. Men de lokale børnefamilier har ikke råd til at give tre millioner for et halvt hus, siger hun.

Det er flexboligerne, der driver priserne i vejret, siger hun. I den tid, Jytte har boet i Sandvig, er huspriserne femdoblet. Hun har derfor en besked til kommunalbestyrelsen. Hun vil have bopælspligten tilbage i Sandvig.

– De skal lave det om nu. Så man ikke må have flexboliger mere. Man kan ikke lave det om for dem, der er blevet det, man kan ikke lave den status om. Men så må man stoppe nu. Så kan det godt være, der er nogen, der mister penge. Som har købt dyrt, og som om ikke kan få det ind igen, hvis der kommer bopælspligt. Men så må det være sådan.

Tilbage til skiltet. Hvis der er nogen, der har lyst til at lave et flot skilt til Cirkusbygningen i Sandvig, er slaget frit. Send dit forslag til Jytte Pedersen, eller skriv til Cirkusbygningen og lej et lokale til dig selv og dine venner og lav en workshop.