Bornholm viser sig frem

Bornholm viser sig frem
Hullehavn Camping er med. Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
NOTITS | ERHVERV | 17. FEB • 12:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | 17. FEB • 12:00

Bornholm råder over mere end 500 kvadratmeter, når Nordeuropas største feriemesse finder sted i Herning i weekenden.

Destination Bornholm og Gourmet Bornholm har samlet en række turismeaktører, som vil vise, at Bornholm er Danmarks bedste feriedestination.

Direktør Anders Wiberg i Destination Bornholm kalder messen Ferie for Alle et oplagt udstillingsvindue.

– Vi glæder os til, i samlet flok, at skabe så meget positiv opmærksomhed om Bornholm som overhovedet muligt, siger han i en pressemeddelelse.

Sekretariatsleder Pelle Nybirk i Gourmet Bornholm tilføjer, at man vil vise alt, hvad Bornholm har at byde på.

Udover Destination Bornholm og Gourmet Bornholm deltager Christiansøfarten, Bornholms Ismejeri, Dideriks Veranda, Hotel Balka Strand, Bornholms Middelaldercenter, Lyngholt Camping, Hullehavn Camping, Møllers Dueodde Camping, Nordskoven Camping, Sandkås Camping, Sannes Familiecamping, Kjærstrup Chokolade og Pure Rainforest Chocolate.

FÅ ABONNEMENT